For første gang i 21 måneder: Nationalbanken støtter kronen

Nationalbanken intervenerede i december for at styrke kronen. Det medfører øget spekulation om en dansk renteforhøjelse i 2019.

Den danske krone fik i december en hjælpende hånd fra nationalbankdirektør Lars Rohde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Den danske krone var i december så svækket, at nationalbankdirektør Lars Rohde måtte hoppe i arbejdstøjet for at forsvare fastkursen over for euroen.

I december solgte Nationalbanken valuta for 11,6 milliarder kroner, og det er dermed første gang siden marts 2017, at Nationalbanken har interveneret for at styrke den danske krone over for euroen.

»Det er bestemt bemærkelsesværdigt, da Nationalbanken ellers hverken har købt eller solgt kroner for at fastholde fastkurspolitikken over de seneste 20 måneder. Det betyder også, at den længste interventionspause siden fastkurspolitikkens indførelse nåede sin afslutning i december,« siger Tore Stramer, der er cheføkonom i Nykredit.

Kronen blev i løbet af december handlet i et kursniveau på gennemsnitligt 7,4654 over for euroen. Det var det svageste niveau siden 2015, hvor kronekrisen rasede. Og spørger man analytikerne, er der delte meninger om, hvad den seneste kronesvækkelse primært skyldes.

Resultat af flere faktorer

Jens Nærvig Pedersen, senioranalytiker i Danske Bank, vurderer, at svækkelsen blandt andet hænger sammen med de svage afkast, som danske investorer fik i 2018, heriblandt de danske pensionskasser.

»Derudover har flere dele af virksomhedssektoren har haft et svært år – for eksempel led flere eksportvirksomheder og landbruget under vanskelige vejrbetingelser,« siger han.

Sydbank mener først og fremmest, at kronesvækkelsen er et udtryk for, at Den Europæiske Centralbank (ECB) har strammet pengepolitikken i den seneste tid. Det er sket gennem en nedtrapning af opkøbet af obligationer for nye penge.

Det program er fra årsskiftet afsluttet, og på den måde er ECB stoppet med aktivt at pumpe euro ud i systemet. Det er med til at styrke euroen over for kronen og er i bankens optik den primære driver bag svækkelsen af den danske krone.

»Det billede vil fortsætte ind i 2019, hvor det kan blive forstærket af, at mange banker i eurozonen i løbet af det kommende år vil tilbagebetale nogle store lån til ECB. Det vil betyde færre euro i omløb,« siger Søren V. Kristensen, der er makroøkonom i Sydbank.

Spekulation om dansk renteforhøjelse

I Danmark er der stik modsat udsigt til, at staten vil hæve op mod 50 milliarder på kontoen i Nationalbanken. Det vil betyde flere kroner i omløb, og samlet set trækker det altså i retning af, at presset for en svagere krone bliver intensiveret i løbet af 2019.

»Derfor er det også vores vurdering, at Nationalbanken på et tidspunkt i løbet af 2019 vil foretage en selvstændig dansk renteforhøjelse. I udgangspunktet på 0,1 procentpoint,« siger Sydbank-analytikeren.

Nationalbanken intervenerer normalt for i omegnen af 15-20 milliarder kroner, før et selvstændigt dansk rentehop bliver en realitet.

»Vi skal altså se yderligere intervention fra Nationalbankens side her i begyndelsen af det nye år, før en selvstændig dansk renteforhøjelse kan komme på tale. Det er bestemt ikke utænkeligt, da kronen fortsat handles i et meget svagt niveau over for euroen,« vurderer Tore Stramer fra Nykredit, der fastslår, at en eventuel selvstændig dansk renteforhøjelse vil blive meget beskeden.

Danske Bank tror dog ikke på en selvstændig dansk renteforhøjelse i 2019.

»Vi regner med, at kronen får lidt medvind i løbet af i år. Derudover har Nationalbanken en meget stor valutareserve på 457,4 milliarder kroner, så der er fortsat en del ammunition, inden man tyer til at hæve renten,« siger Jens Nærvig Pedersen.

Siden Nationalbanken senest hævede renten i 2016, er Danmarks valutareserve steget med mere end 50 milliarder kroner.