Finansloven er klar: Håndværkerfradraget afskaffes

S-regeringen og aftalepartierne er nu blevet enige om en finanslov for 2022. Første delaftale lørdag betød endnu flere vindmøller til havs, mens anden delaftale søndag lød på en milliard kroner ekstra til sundhedsvæsenet. Mest markant mandag, da den samlede finanslov blev præsenteret, var, at håndværkerfradraget fjernes fra næste år. Erhvervslivet kritiserer aftalen for ikke at tage højde for problemerne med mangel på arbejdskraft.

Finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterede finansloven i Finansministeriet sammen med repræsentanter fra SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Regeringen er blevet enig med aftalepartierne om en samlet finanslov for 2022.

Hen over weekenden har finansminister Nicolai Wammen (S) præsenteret delaftaler for henholdsvis det grønne område og sundhedsområdet. Søndag lød det, at man afsætter en milliard kroner til en såkaldt coronavinterpakke, der skal hjælpe et presset sundhedsvæsen gennem vinteren.

Blandt de mest opsigtsvækkende punkter mandag var, at håndværksdelen i BoligJobordningen – i folkemunde også kaldet håndværkerfradraget – afskaffes permanent.

»Dansk økonomi er inde i en stærk periode oven på corona. Der er næsten for meget fart på. Derfor letter vi foden fra speederen og strammer op,« sagde Nicolai Wammen foran døren til Finansministeriet, hvor han betegnede indgrebene som »rettidig omhu«.

Blandt andet begrunder finansministeren afskaffelsen af håndværksdelen fra 1. april næste år med, at der er »fut under« byggemarkedet, og at der derfor er behov for en opbremsning.

BoligJob-ordningen – herunder håndværkerfradraget – har været et af stridspunkterne op til forhandlingerne om finansloven.

»Mærkeligt og ikke godt nok«

Regeringens støttepartier SF, Enhedslisten og Radikale Venstre har presset på for helt at få fjernet BoligJob-ordningen, som samlet ville kunne give 800 millioner kroner mere i statskassen.

Ordningen giver mulighed for at trække udgifter fra i skat til blandt andet rengøring, børnepasning og håndværkere. Sidstnævnte del fjernes altså nu i finansloven for 2022. Det giver 260 millioner kroner mere til statskassen i 2022 og 370 millioner kroner mere i 2023.

Tallene er udtryk for merprovenuet efter såkaldt tilbageløb og adfærd. Dette er et økonomisk udtryk for, at man forventer, at borgerne ændrer adfærd efter skatteændringen, så der kommer mindre i statskassen.

Desuden er argumentet, at fradraget ikke længere er nødvendigt, fordi efterspørgslen på håndværkere er steget voldsomt under coronakrisen. Dog kritiserer Dansk Industri netop finansloven for helt generelt at mangle løsninger til at skaffe flere hænder i erhvervslivet.

»Lige meget hvor vi kigger hen lige nu, er der mangel på arbejdskraft, og det er en kæmpestor bremseklods strukturelt for samfundets videre udvikling. At det slet ikke bliver adresseret i en finanslov, som handler om rigets økonomi fremadrettet, er mærkeligt og ikke godt nok,« siger Lars Sandahl, administrerende direktør for Dansk Industri:

»Regeringen svigter at få adresseret de helt fundamentale, strukturelle problemer. Der er i hvert fald ikke nogen hjælp at hente i den her aftale. Vi mangler simpelthen løsninger.«

Finanslov for fællesskabet

Den samlede aftale om finansloven er indgået mellem S-regeringen og aftalepartierne SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne.

SFs formand, Pia Olsen Dyhr, omtalte på pressemødet finansloven som »børnenes finanslov«. Der vil mindst blive afsat 100 millioner kroner – årligt stigende til 150 millioner kroner frem mod 2025 – til normeringer.

Samtidig ændrer partierne på loftet over, hvor mange elever der må være i folkeskolens mindste klasser. Klasseloftet nedsættes fra 28 til 26 børn i 0.-2.-klasse fra 2023.

»Det giver mere ro på,« sagde Pia Olsen Dyhr.

Desuden afsættes 100 millioner kroner til en reform på handicapområdet, hvilket falder i god jord hos Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen:

»Så alt i alt en finanslov, hvor fællesskabet bliver prioriteret først,« sagde hun.

Flere markante dele af finansloven blev forhandlet på plads i løbet af weekenden og offentliggjort søndag aften.

Her stod det klart, at det var en særlig coronavinterpakke på en milliard kroner til sundhedsvæsenet, som i sidste ende fik SF og Enhedslisten til at stemme for den stærkt forsinkede finanslov.

Milliarden afsættes til sygehusvæsenet, der er hårdt presset på grund af mangel på hænder kombineret med et stigende antal indlagte coronapatienter.

Milliarden skal fordeles mellem de fem regioner, og herefter bestemmer regionerne selv, hvilke faggrupper i sundhedsvæsenet der skal have et midlertidigt løntillæg.

Ideen er, at tillægget skal fastholde det nuværende sundhedspersonale og motivere dem til at tage overarbejde.

»Der er ikke tale om et permanent løft. Det er en midlertidig løsning,« understregede Nicolai Wammen søndag aften foran døren til Finansministeriet.

Personalemanglen skyldes blandt andet, at mange sygeplejersker har sagt op efter sommerens ti uger lange strejke, hvor sygeplejerskerne krævede mere i løn. Ganske som ventet blev strejken til sidst bremset af et lovindgreb fra Folketinget.

Hvilke faggrupper der vil få en midlertidig lønstigning, er endnu uklart. De enkelte regioner skal nu forhandle med hospitalerne og de faglige organisationer på sundhedsområdet.

Coronavinterpakken har blot været en af flere delaftaler i finansloven. Lørdag blev aftaleparterne ligeledes enige om, at endnu flere vindmøller til havs skal være med til at sikre, at Danmarks CO₂-udledning i 2030 vil være 70 procent lavere sammenlignet med niveauet i 1990.