Det kan hurtigt virke som om, at alt kun bliver dyrere og dyrere for tiden. Inflationen er nu på sit højeste i næsten 40 år, og det rammer varerne i supermarkedet over en meget bred palette. Men der er hjælp at hente.
For der er stadig en række fødevarer, der ikke stiger i pris, og med lidt velvilje er der derfor erstatninger at finde for eksempelvis det dyre oksekød, pasta, mel eller brød. Samtidigt er der flere tommelfingerregler, der gør det lettere at navigere i udvalget.