I oktober skete det endelig. De tyske forbrugeres optimisme kravlede lige over nulpunktet. Der er fortsat langt op til niveauet før coronakrisen, men enhver fremgang bliver modtaget med kyshånd. For sortsynet i de tyske husholdninger er symptomatisk for situationen i tysk økonomi. Til sammenligning er franske forbrugere tilbage på et nogenlunde pænt niveau, mens italienerne aldrig har været mere optimistiske.
Der er vendt op og ned på vækstudsigterne i EU, for Europas største økonomi er fanget på coronaperronen, mens de andre lande buldrer frem. Det er dårlig nyt for den samlede vækst i Europa – og for danske eksportvirksomheder.