Lavere vækst og højere inflation i EU. Det forudser EU-Kommissionen.
Ifølge en netop udkommet prognose forventer EU-Kommissionen i år en økonomisk vækst på 2,7 procent i EU-landene faldende til 1,5 procent næste år. Inflationen bliver på 8,3 procent i år faldende til 4,6 procent til næste år, mener Kommissionen.
I prognosen fra maj forudså EU-Kommissionen en vækst på 2,7 procent i år faldende til 2,3 procent næste år. Inflationen regnede Kommissionen dengang med ville nå op på 6,8 procent i år og 3,2 procent næste år.
Kommissionen oplyser, at Ruslands angrebskrig i Ukraine er årsagen til det forværrede billede.
For euroområdet bliver der spået en vækst i år på 2,6 procent, som forventes at falde til 1,4 procent næste år. Inflationen er nok det, de fleste har øje på, og her skriver Kommissionen, at den vil blive på 7,6 procent i euroområdet og 4,0 procent næste år.
»Efterhånden som virkningen af en langvarig russisk invasion af Ukraine viser sig, bliver vurderingen af invasionens økonomiske konsekvenser for den globale økonomi mere dyster,« skriver EU-Kommissionen i rapporten.
»De chok, som krigen har udløst, rammer EUs økonomi både direkte og indirekte, og den betyder lavere vækst og højere inflation. Den hurtige stigning i energi- og fødevarepriserne giver øget globalt inflationspres,« hedder det videre.
Positive kræfter
Berlingskes økonomiske redaktør, Ulrik Harald Bie, påpeger, at EU-Kommissionen trods nedjusteringen fortsat er positiv, idet den ikke forventer negativ vækst, når man ser det kvartal for kvartal – hverken i euroområdet eller i Danmark.
»Det, Kommissionen fortæller os, er, at vi ikke skal undervurdere de positive kræfter i europæisk økonomi. Det gigantiske genåbningsopsving ses i de europæiske lufthavne, og dertil kommer EUs genopretningsfonde, der i år og næste år vil bidrage med mere end et procentpoint til væksten,« siger Ulrik Harald Bie.
»Og så skal vi ikke glemme, at vi skruer op for militærudgifterne, og det er også en aktivitet,« forklarer Ulrik Harald Bie.
Berlingskes økonomiske redaktør fremhæver, at forudsigelsen om højere inflation lægger pres på Den Europæiske Centralbank, ECB, når den holder rentemøde i næste uge. Her regner alle med, at ECB hæver renten med 0,25 procentpoint.
Privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen er meget på linje med hensyn til ECB. Hun mener, at det mest bekymrende er, at EU har opjusteret forventningerne til inflationen for næste år.
»Det vidner om, at der er en stigende risiko for, at prispresset i euroområdet bider sig fast. Blandt andet derfor venter Kommissionen, at renterne i Europa vil stige stødt frem til næste sommer. Generelt bekræfter prognosen det problem, ECB står overfor,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.
»Risikoen for, at økonomien ender i en situation med beskeden vækst samtidig med, at inflationen er høj, er steget kraftigt på det seneste, og det gør centralbankens job ekstra vanskeligt,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.
Hun mener, at rapporten viser, at mange af de risici, som Kommissionen påpegede i maj, desværre er indtruffet.
To drivkræfter i Danmark
For Danmarks vedkommende regner Kommissionen for i år med en vækst på tre procent, som står til at falde til 1,2 procent til næste år. EU forventer, at inflationen når op på 7,5 procent i år og 3,4 procent næste år.
EU oplyser, at vi fik en rigtig flot afslutning på 2021, men at begyndelsen på 2022 ikke har været helt så god.
Kommissionen påpeger, at der er en række faktorer, som peger på fortsat fremgang i den danske økonomi.
»Økonomisk sunde husholdninger, positiv arbejdsmarkedsudvikling afspejlet af historisk lav arbejdsløshed og antallet af offentliggjorte ledige stillinger samt god lønsomhed vidner om stærke fundamentale forhold,« hedder det i rapporten.
Ser vi på væksten i de fem største eksportmarkeder, Danmark har i EU, så ligner denne meget den danske. Svagest ser det ud i Tyskland og Sverige, der er vores to største eksportmarkeder.
Dette vil også påvirke dansk økonomi. Fremgangen vil i mindre grad komme fra eksporten.
