Eksperter varsler: Tårnhøj oliepris er kommet for at blive. Balancen på markedet er »hårfin«

EU-landende blevet enige om at indføre et delvist embargo på importen af russisk råolie. Olieprisen var i forvejen høj, og to analytikere forventer, at den fortsat vil være det. Og der skal ikke meget til at skubbe oliemarkedet omkuld, varsler de.

Prisen på en tønde af den prissættende Brent-råolie ligger nu på lidt over 123 dollar. Siden Rusland indledte krigen i Ukraine og skabte frygt i verdensøkonomien er prisen steget med mere en 35 procent. Og mere end 75 procent på et år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nick Oxford/Reuters
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Olieprisen er på et rekordhøjt niveau. Siden Rusland indledte krigen i Ukraine og skabte frygt i verdensøkonomien, er prisen steget med mere en 35 procent. Og mere end 75 procent på et år.

Nu er EU-landende blevet enige om at indføre et delvist embargo på importen af russisk råolie. To tredjedele af importen skal stoppe øjeblikkeligt, og inden året er omme, skal 90 procent af importen være lukket.

I det lys skal vi ifølge eksperter på området vænne os til, at den høje oliepris bliver hængende. Formentlig året ud eller længere. Og de varsler, at selv meget små begivenheder i en periode kan medføre store prishop.

»Inden EUs embargo var verdens oliebalance allerede meget stram. Olielagrene var i forvejen lave, og så skal der ikke flyttes ved meget, før prisen hurtigt reagerer,« siger Jan Bylov, valuta-, rente- og oliestrateg i Jyske Bank.

»Det er en hårfin balance. Der skal ikke meget til,« siger han.

» … så kan det give pludselige prisstigninger«

Prisen på en tønde af den prissættende Brent-råolie ligger nu på omkring 124 dollar. På en uge er den »kun« steget med omkring ti procent i pris, hvilket afspejler, at EU-landenes sanktion ikke var hårdere ved olien end forventet, forklarer Jens Nærvig Pedersen, chefanalytiker Danske Bank, der blandt andre følger blandt oliemarkedet tæt.

»Oliemarkedets forventninger var korrekte, og den høje pris, vi ser, er sådan set fair under omstændighederne. Jeg tror umiddelbart, at priserne vil blive liggende omkring, hvor de er nu. Men i den pris ligger der jo også en forventning om, at der er andre olieproducenter, der træder i stedet for Rusland. Det må vi jo se, om de gør,« siger Jens Nærvig Pedersen.

Jens Nærvig Pedersen forklarer, at der ikke skal meget til, før vi kan se midlertidige prishop, der kan sende prisen for en tønde Brent-råolie op i omegnen af 130-140 dollar.

»Lige nu er der ro på situationen i Mellemøsten (hvor Saudi-Arabien blandt andet er storeksportør, red.), men oliemarkedet har før set, at der pludselig kan ske uroligheder der. Og så kan det give pludselige prisstigninger,« siger Jens Nærvig Pedersen.

De oliemarkeder, hvor EU formentlig vil forsøge at erstatte den russiske olie, er Nordafrika, USA og Mellemøsten.

Grøn omstilling øger risiko for knaphed

Der er flere ting, der – udover krigen i Ukraine og ønsket om russisk boykot fra Vesten – øger knapheden på oliemarkedet.

Dels er der det forhold, at Kina efter en større coronanedlukning er begyndt at lempe restriktionerne og sætte gang i hjulene igen. Det øger efterspørgslen på det globale oliemarked og presser prisen op.

Og dels har den grønne omstilling i en længere periode fået energiselskaber til at drosle ned for produktionen af fossile brændsler. Det har også begrænset, hvor meget energiselskaber ønsker at geninvestere i en fossil energitype, der ikke på længere sigt er fremtiden, siger de to eksperter.

Men lige nu kan vedvarende energi ikke levere og erstatte den energimængde, der er behov for. Derfor har »iveren« efter den grønne omstilling nu medbragt en besværet situation på oliemarkedet, siger Jan Bylov.

Det bør også nævnes, at USA i en periode solgte ud af landets oliereserver, påpeger Jens Nærvig Pedersen.

»USA har fra deres oliereserver i de seneste uger solgt, hvad der cirka svarer til én procent af de samlede olieforsyninger i verden. Når det stopper, så skal oliemarkedet stå på egne ben igen,« siger han.

Begge eksperter forklarer dog, at der er findes et naturligt loft over, hvad virksomheder og forbrugere vil betale for olieprodukter. Altså kan prisen kun stige i et begrænset omgang.

Men at nå dertil vil betyde en tilbagegang i produktionen, forklarer Jan Bylov.

En afmatning i økonomien kan dermed også betyde, at olieprisen »falder tilbage mod 100 dollar,« siger Jens Nærvig Pedersen.

20 kroner for en liter benzin?

Der er som forklaret mange faktorer, der afgør prissætningen på olieprodukter.

Den afhænger for eksempel også af, at etableringen af nye handelsforbindelser forløber forholdsvis gnidningsfrit.

»Der er en del logistik på oliemarkedet. Der er faste handelspartnere, og råolie kan ikke bruges til så meget i sig selv, men skal forbi et raffinaderi, og de er typisk vant til at få en bestemt type råolie ind. Den er forskellig i Rusland, Nordsøen, USA og Mellemøsten,« siger Jens Nærvig Pedersen.

Så selvom det kan være et »nemt regnestykke på papiret« at flytte rundt på olieleverancerne, kan der være logistiske udfordringer, forklarer han.

»Det er et problem, man kan løse, men det tager lidt tid, og indtil det løses, vil det i sig selv være med til at holde prisen høj.«

Når små begivenheder i den kommende tid kan få olieprisen til at hoppe, så kan mere markante begivenheder selvsagt få større konsekvenser.

Jan Bylov varslede mandag i en prognose, at hvis olieembargoen efterfølges af et stop for russisk naturgas til EU, kan olieprisen komme helt op og runde mellem 140 og 170 dollar inden årets udgang.

Altså er det muligt, at vi i 2022 ser en ny prisrekord, siden man begyndte at opgøre priserne efter nutidens standard i 1970. Rekorden findes på en junidag i 2008, hvor prisen nåede 147,50 dollar tønden på Brent-råolien.

Prisen på en liter benzin i Danmark nåede allerede sin rekord i marts måned på omkring 16 kroner literen. Og 28. maj – inden EU overhovedet indgik den endelige aftale – lød den vejledende literpris på 18,59 kroner.

Begge analytikere mener, at bilisten godt kan forberede sig på, at benzinprisen bliver hængende i det lag. Og man skal ikke blive overrasket, hvis den i en uge sniger sig over 20 kroner literen, siger de.

Overordnet set kunne en omkonfigurering af olie- og gasinfrastrukturen næppe komme »på et mere udfordrende tidspunkt for verdens samlede energisystem«, mener Jan Bylov.