Jobmarkedet buldrer derudad i USA, og også i marts blev der skabt flere hundrede tusind nye job i verdens største økonomi.
»Kongetallet« – som den månedlige jobrapport også bliver kaldt – viste fredag eftermiddag, at der i sidste måned kom 431.000 nye job til i USA, mens arbejdsløsheden faldt til 3,6 procent. Analytikere havde ifølge Bloomberg forventet, at arbejdsmarkedet ville vokse med 490.000 stillinger, og at ledigheden ville falde til 3,7 procent fra 3,8 procent i februar.
Samtidig blev tallet fra februar justeret op til 750.000 nye job fra 678.000, og dermed er beskæftigelsen over det seneste år i USA steget med cirka en halv million personer hver måned.
»Fremgangen i beskæftigelsen understreger, at der er godt gang i verdens største økonomi. Vi har set høj økonomisk vækst i kølvandet på coronakrisen, og den amerikanske økonomi er i dag større, end da coronakrisen ramte i foråret af 2020,« skriver Kim Blindbæk, seniorøkonom i Sydbank, i en kommentar.
Fredagens tal viste yderligere, at lønningerne steg 5,6 procent i marts mod 5,1 procent i februar. Den store stigning var højere end forventet, men alligevel ikke nok til at holde trit med inflationen. Seneste opgørelse over forbrugerpriserne i USA viste nemlig, at inflationen er steget til 7,9 procent, hvilket er det højeste niveau siden 1982.
»Kombinationen af det stramme arbejdsmarked, høje lønstigninger og meget høj inflation betyder, at Fed (den amerikanske centralbank, red.) vil fortsætte med at hæve styringsrenten,« siger Kim Blindbæk og tilføjer:
»Vi forventer, at næste renteforhøjelse kommer i maj, hvor Fed hæver styringsrenten med hele 0,5 procentpoint. Så stor en renteforhøjelse har Fed ikke lavet i over 20 år. Det er derfor et renteværktøj, der kun sjældent kommer op af skuffen.«
I marts satte den amerikanske centralbank renten op med 25 basispunkter, hvilket var den første renteforhøjelse i USA siden 2018. Efterfølgende har Federal Reserve-chef signaleret, at renten skal stige kraftigt i 2022 for at tøjle inflationen, og markedet har nu indregnet cirka otte rentestigninger for resten af året.
Efter jobrapporten steg dollaren en smule, hvilket også er et udtryk for, at markedet indregner en strammere pengepolitik i Washington. En dollar koster nu 6,74 kroner mod 6,71 kroner tidligere på dagen. Samtidig hoppede den tiårige amerikanske rente op til 2,42 procent – en stigning fra 2,36 procent tidligere på fredagen. Amerikanske aktiefutures trimmede også deres stigninger.
