I løbet af den seneste måneds tid har data og økonomiske nyheder været dårligere, end vi havde forventet. Alligevel er aktiemarkederne fortsat med at stige, og S&P 500 har over den seneste tid været i det højeste niveau nogensinde efter at være steget mere end 50 procent siden bunden i marts.

Aktiemarkedet lader kort sagt til at være beklædt med teflon. Det brænder ikke rigtigt på, selv om nyhederne ikke er gode. Spørgsmålet er, hvorvidt teflonbelægningen holder, og hvordan investorerne skal positionere sig.

Først til de dårlige nyheder. Flere af de største risici for det globale opsving har over den seneste måned udviklet sig i en negativ retning.

Store dele af Europa oplever lige nu en anden bølge af coronavirussen, hvilket har ledt til nye rejserestriktioner og udfordret det internationale handelsmiljø yderligere. Det kommer blandt andet til udtryk i økonomiske nøgletal, der er lidt dårligere, end det vi havde forventet.

Samtidig er forholdet mellem USA og Kina forværret med nye restriktioner rettet mod Huawei, som får sværere ved at bruge amerikansk knowhow og mikrochips fra det internationale marked. Også den kinesiske danseapp TikTok trues med forbud i USA og er blevet genstand for geopolitiske spændinger.

USA har også sine egne udfordringer. Forhandlinger om nye finanspolitiske lempelser er gået i hårdknude, og politikerne agter tilsyneladende at levere en meget mindre støttepakke, end markedet havde forventet.

Heller ikke de kinesiske myndigheder har planer om at skrue yderligere op for de økonomiske stimuli, da de synes at være tilfredse med hastigheden af genopretningen.

Alt imens fortsætter aktiernes himmelflugt. Hvorfor ignorerer aktiemarkederne, at nyhederne er dårligere?

Ny højkonjunktur

Min vurdering er, at det er den større positive historie, som stjæler rampelyset og giver aktieinvestorerne ro i maven.

Det er nemlig sandsynligt, at vi befinder os i det helt spæde stadie af en ny højkonjunktur. Der er en stærk tiltro til, at centralbankerne fortsætter med at holde hånden under markedet, og at den udskudte efterspørgsel på varer vil få økonomien til at vokse.

Det er også godt for investorerne, at myndighederne mange steder har håndteret nye udbrud med et større fokus på at få folk til at holde afstand og indføre restriktioner, der er mindre hårde ved økonomien end de omfattende nedlukninger af hele samfund, som vi så i foråret.

Erfaringerne fra USA er, at man faktisk kan håndtere nye udbrud og kun gøre mindre skade på økonomien. Investorerne er altså ved at vænne sig til, at man kan og skal leve med sporadiske udbrud – i hvert fald indtil vi har en vaccine. Om der er grundlag for samme optimisme, når vi kommer ind i influenzasæsonen, må tiden vise.

Et andet lyspunkt for aktieinvestorerne er, at første fase af handelsaftalen mellem USA og Kina ser ud til at holde sig på sporet. Det sker på trods af, at Kina ikke har købt den mængde af amerikanske varer, som de forpligtede sig til. Alligevel har de købt nok til, at Donald Trump sandsynligvis vil holde handelsaftalen i live.

Selv om det har fået overraskende lidt opmærksomhed, er der et amerikansk præsidentvalg lige rundt om hjørnet. Og hvis Joe Biden vinder, synes der at være udsigt til en præsident med en mere klassisk tilgang til internationalt samarbejde. Det kan give et mere stabilt politisk miljø, end vi har været vant til de seneste fire år under Trump.

Finanspolitisk joker

Det kan i min optik ikke undervurderes, hvor vigtig finanspolitikken i USA er for, at genopretningen af økonomien holder sig på sporet. På dette tidlige stadie i opsvinget er det afgørende, at finanspolitikken bliver ved med at arbejde for økonomien og ikke bliver en hæmsko, hvilket meget vel kan blive tilfældet, hvis økonomien ikke får de stimuli, den har brug for.

Det er åbenlyst, at der på et tidspunkt skal lukkes mere ned for de finanspolitiske sluser, men det er vigtigt, at det først sker, når privatforbruget har overtaget stafetten og kan drive økonomien fremad. Og der er vi bare ikke endnu.

Bliv i markedet

Det er min forventning, at volatiliteten i markedet på kort sigt kan stige en smule som følge af potentielt nye coronaudbrud, uro om finanspolitikken i USA og udfaldet af det amerikanske præsidentvalg, som tegner sig til at blive det mest kontroversielle nogensinde. Det giver derfor mening at have plads i sin portefølje til at købe aktier, hvis volatiliteten stiger, og markedet falder tilbage.

Men husk, at opsving måles over år, ikke over måneder. Tre af de største centralbanker i verden, den amerikanske, europæiske og japanske centralbank, udvider fortsat deres balancer med samlet omkring 300 mia. dollar hver eneste måned, og vores forventning er, at de ikke stopper foreløbig. Da penge ikke bare fordamper, når centralbanker udvider pengemængden, er investorer nødt til at holde flere kontanter i porteføljen.

Men virkeligheden er bare den, at investorerne under de nuværende markedsforhold ikke ønsker at have kontanter i porteføljen. Så når centralbankerne printer penge, køber investorerne aktier i stedet for at øge kontantbeholdningen. Det får kurserne til at stige.

Aktier stiger historisk set gennem en højkonjunktur. Så hvis vi reelt befinder os i begyndelsen af næste cyklus, er det meget sandsynligt, at aktiemarkedet om ét år er på et højere niveau end i dag.

Derfor giver det på den lange bane god mening at blive i markedet for ikke at misse den langsigtede trend.