Er hormonkød på vej til de britiske spiseborde? Landbruget holder vejret

Storbritannien og Australien har indgået en handelsaftale, der kan komme til at danne præcedens for fremtidige britiske handelsaftaler efter Brexit. Derfor er der også hos Storbritanniens andre handelspartnere stor interesse for, hvilke indrømmelser London har givet på især landbrugsområdet. Læner man sig mod den europæiske model med strenge krav eller mod den amerikanske med mindre forbrugerbeskyttelse?

Den britiske premierminister, Boris Johnson, og hans australske kollega, Scott Morrison, har indgået en handelsaftale, der kan få stor betydning for Storbritanniens fremtidige handelsforhold. Fold sammen
Læs mere
Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den britiske regering havde svært ved at skjule sin begejstring over en ny handelsaftale med Australien, mens man i såvel Bruxelles som Washington, D.C. holder vejret og med spænding afventer detaljerne i aftalen.

For det vides endnu ikke, hvilke indrømmelser premierminister Boris Johnson har givet den australske premierminister, Scott Morrison, i de afgørende forhandlinger. Morrison har været i Storbritannien som gæst til det overståede G7-topmøde, og der har været intense forhandlinger for at få en aftale i hus under besøget.

Aftalen med Australien kan vise sig at danne grundlag for fremtidige britiske handelsaftaler, og derfor er der ekstra meget på spil.

Det er nemlig mere i symbolik end i økonomisk betydning, at aftalen er vigtig. Den britiske regering har beregnet, at en aftale kan give et løft til britisk økonomi på 0,02 procent over 15 år. Australien modtog i 2020 1,3 procent af den britiske vareeksport, mens 0,4 procent af importen kom fra down under. Til sammenligning gik 50 procent af den britiske vareeksport til EU-landene, ligesom EU også er den vigtigste handelspartner, hvad angår tjenesteydelser.

Danmarks eksport til Storbritannien er dobbelt så stor som den australske, mens Storbritannien eksporterer dobbelt så meget til Australien som til Danmark.

Den første – måske af mange

Aftalen med Australien er den første aftale, som Storbritannien har forhandlet fra bunden siden Brexit. Alle andre aftaler har hidtil bygget på de handelsaftaler, som EU har indgået med tredjelande. Men EU har ikke en handelsaftale med Australien, og derfor var der her en mulighed for premierminister Boris Johnson for endelig at levere en handelsaftale for det nye »Global Britain«. Desuden bliver aftalen i London set som en indgangsport til den store handelsaftale i stillehavsområdet, Comprehensive and Progressive Agreement for Trans-Pacific Partnership (CPTPP), som Boris Johnsons konservative regering også har et ønske om at blive en del af.

Det betyder også, at det helt åbenlyst har været den britiske regering, der har haft størst interesse i at få indgået en aftale her og nu. Den britiske regering fremhæver en række gevinster for britisk økonomi i aftalen, nemlig fjernelse af told på britiske varer i Australien og forenkling af toldprocesser. Britiske unge vil få lettere adgang til at arbejde i Australien, mens en del tjenesteydelser også er omfattet af lettere adgang til hinandens markeder. Der er også aftaler om lettere adgang for investeringer.

Den anden vej vil australske varer også få fri adgang til det britiske marked. Det gælder blandt andet australsk vin. Men mens der i princippet bliver adgang for alle australske varer, er landbrugsvarer omfattet af en overgangsordning: »Britiske landmænd vil blive beskyttet af en begrænsning på den toldfrie import i 15 år gennem told, importkvoter og andre foranstaltninger.«

Det er dette område, der skaber røre. Australske producenter af oksekød og lammekød har store farme og kan dermed producere billigere. Desuden er det tilladt at bruge hormoner som vækstfremmere, hvilket er forbudt i EU og dermed også – indtil videre – i Storbritannien.

På trods af overgangsordningen på 15 år frygter formanden for den britiske landbrugsorganisation Minette Batters konsekvenserne på langt sigt:

»Vi fastholder, at en toldfri handelsaftale med Australien truer vores egen landbrugsproduktion og kan føre til lukningen af mange, mange producenter af oksekød og lammekød over hele Storbritannien,« siger hun til landbrugsmediet Farminguk.

Modstanderne af aftalen mener også, at dyrevelfærden i Australien ikke lever op til europæiske standarder, hvilket blev afvist af den australske premierminister ved et pressemøde i London. Det frygtes også, at konkurrencen fra australske producenter kan tvinge fremtidige britiske regeringer til at lempe på krav til britiske producenter. Den britiske regering har indtil nu lovet, at der ikke vil blive indgået handelsaftaler, der svækker forbrugerbeskyttelsen eller tillader hormonbehandlet kød.

Miljøorganisationer peger på det problematiske i at importere udledningstungt kød fra den anden side af jorden.

Det er netop på landbrugsområdet, at aftalen med Australien vil afsløre de britiske prioriteter efter Brexit. London har afvist at følge EUs standarder på landbrugsområdet for at have frie hænder til at indgå sine egne aftaler.

Det har i disse uger den ekstra dimension, at forhandlingerne mellem London og Bruxelles om håndteringen af handlen mellem øen Storbritannien og Nordirland er gået i hårdknude om import af kontrollen af fersk hakkekød til Nordirland, der jo er omfattet af EUs regelværk. Den britiske tabloidpresse har døbt det »pølsekrigen«. Slagsmålet blev også et af de dominerende spørgsmål på G7-topmødet.

Indrømmelser til Australien vil også danne udgangspunkt for fremtidige handelsaftaler. Det er særlig vigtigt i Washington, for EUs forbud mod hormonbehandlet kød har i årevis været et irritationsmoment for amerikanske interesser og bliver betragtet som en teknisk handelshindring mere end et forsøg på forbrugerbeskyttelse.

Hvis Australien har fået adgang for sit kød, vil USA også have det for sit. Det vil også betyde, at EU bliver nødt til at beskytte sin ydre grænse på den irske ø endnu bedre, altså endnu mere kontrol på import til Nordirland fra resten af Storbritannien. Den lille handelsaftale med Australien kan få store konsekvenser for Londons forhold til de store handelspartnere. Derfor venter alle spændt på aftaleteksten, for i handelsaftaler er djævlen altid gemt i detaljen.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør