Energipriserne banker i vejret – politikerne flokkes om at give danskerne en hjælpende hånd til mange millioner

Partierne i Folketinget vil hjælpe danskerne med de voldsomme energiregninger. De er bare ikke enige om, hvordan det skal ske, og klimaminister Dan Jørgensen (S) kommer på en hård opgave. For de er nemlig enige om, at der skal hjælp til.

Regeringen sparer et pænt milliardbeløb i form af færre subsidier til vedvarende energi på grund af de stigende energipriser. De penge har flere af Folketingets partier et skarpt øje på, fordi de gerne vil sende dem tilbage til danskerne. Forventningen går på, at klimaminister Dan Jørgensen (S) (foto) og finansminister Nicolai Wammen (S) snarest indkalder til forhandlinger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Energipriserne banker i vejret, og varmeregningerne vokser.

Det er hård kost for mange familier, og det får partierne på Christiansborg til nærmest at falde over hinanden med forslag om, hvordan de hårdt trængte danske familier kan få hjælp til at betale deres varmeregning.

Det er primært de familier, som har gas eller el som varmekilde, der bliver hårdest ramt af de højere priser. Ifølge Dansk Fjernvarme er det omkring én millioner boliger, hvor familierne bliver ramt af et prishop i større eller mindre omfang.

Men de højere energipriser giver også staten en indtægt gennem højere moms, samtidig med at der er færre udgifter til støtte af vindmølleprojekter og lignende.

De penge har flere af de politiske partier øje på, og dem vil de meget gerne sende tilbage til familierne. Der er dog ikke helt enighed om, hvordan og hvem der skal hjælpes.

»Staten sparer omkring 2,7 milliarder kroner som følge af de høje priser, og nogle af dem kunne man godt bruge til at give penge tilbage til borgerne. Specielt til de borgere, som rammes hårdt på deres realindkomst,« siger energi- og forsyningsordfører for De Konservative Katarina Ammitzbøll.

»Jeg får mange e-mails fra folk, der har svært ved at få husholdningsbudgettet til at slå til. Så man kunne godt finde ud af, hvor det er vanskeligt og så sætte ind der, så man hjælper folk gennem vinteren,« siger Katarina Ammitzbøll.

Katarina Ammitzbøll er energi- og forsyningsordfører hos De Konservative. Hun fremsatte tilbage i november et beslutningsforslag om, at regeringen skulle lave en strategi for vedvarende energi, der skulle sikre lavere priser. Ifølge Ammitzbøll er behandlingen af forslaget dog udskudt til starten af februar. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix.

De 2,7 milliarder er penge, som regeringen sparer i subsidier og støtte til vedvarende energi. Når energipriserne stiger, er der ikke samme behov for støtte. De penge har Nye Borgerlige også øje på. De vil nemlig bruge dem til at sænke energiafgifterne generelt.

»Vi har nogle af OECD-landenes højeste afgifter på energi. Og det er helt uacceptabelt, at vi har så høje afgifter – særligt fordi det er afgifter, der vender den tunge ende nedad,« siger Pernille Vermund.

»Folk, der har penge nok, udvider bare budgettet. Men for dem, der hver måned har svært ved at få det til at hænge sammen på kroner og øre, kan det ikke bare sætte sig i økonomien, men også i menneskers mentale helbred,« siger Pernille Vermund.

Udfasning af elafgifterne

Som beskrevet i Berlingske kommer nogle borgere i eksempelvis Farum nord for København til at opleve en stigning i deres varmeregning på næsten 50 procent her i det nye år. Det er primært dem, som er kunder i nogle af de mindre fjernvarmeselskaber, der kommer til at få højere priser. Det drejer sig omkring 200.000 boliger.

Hertil kommer boliger med en individuel varmekilde som eksempelvis oliefyr, gas eller el. Det drejer sig om 800.000 boliger ifølge Dansk Fjernvarme.

Hvor mange af de familier, der passer ind i kategorien økonomiske trængte, vides ikke. Men i efteråret oprettede regeringen en pulje på 100 millioner kroner, som skulle fordeles blandt kommunerne.

Hos Venstre har man haft et ønske om at afsætte yderligere 50 millioner kroner i forhold til, hvad der er i regeringens varmepakke. Derudover ønsker partiet også at tage et overordnet kig på el- og energiafgifterne. Der er allerede planlagt sænkninger af elafgiften, men partiet ønsker også, at tempoet sættes op.

»Noget af det, vi kigger på, er en hurtigere udfasning af elafgifterne. Vi står i en situation, hvor der er energikrise, så spørgsmålet er, om ikke man skal kigge på det hurtigere. Derfor vil vi bede regeringen indkalde til forhandlinger med henblik på at finde løsninger,« siger energiordfører Carsten Kissmeyer (V).

Carsten Kissmeyer er Venstres energi- og forsyningsordfører. Venstre ønsker at indkalde regeringen til forhandlinger om yderligere nedsættelser af elafgifterne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Også Liberal Alliance ønsker at se på elafgiften. Men hvor Venstre ønsker, at man bør sætte tempoet op, vil Liberal Alliance bringe afgifterne ned på EUs minimum »så hurtigt som muligt«.

»Lige nu tjener staten tykt på elafgifterne, og jeg synes, det er vigtigere, at borgerne har en økonomi, der hænger sammen, end at vi skovler penge ind i statskassen,« siger Alex Vanopslagh.

Mere hjælp

Vender vi blikket mod to af regeringens normale støttepartier, Enhedslisten og SF, vil de partier tage fat i varmepakken. En nedsættelse af afgifterne er derimod ikke umiddelbart på menuen.

»Vi regner med, at regeringen inviterer til et møde. Det skal være både klimaministeren og finansministeren. Klimaministeren har overblikket, og finansministeren har pengene,« siger energipolitisk ordfører for SF Signe Munk.

»I dag er det pensionister og personer på overførselsindkomst, der kan få hjælp fra varmepakken. Men vi vil gerne udvide det, så der kommer en indkomstgrænse. Det kan også være den enlige forsørger,« siger Signe Munk.

Sidste efterår vedtog Folketinget en varmepakke på 100 millioner kroner til at hjælpe nogle familier med varmeregningen. Men ifølge energiordfører for SF Signe Munk er det et problem, at det kun er pensionister og personer på overførselsindkomster, der kan søge. Signe Munk vil derfor gerne have udvidet puljen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix.

Hun mener, at pengene blandt andet skal komme fra regeringens salg af CO2-kvoter, som stiger i pris.

Enhedslisten mener, at der er masser af penge at tage af. Både i form af færre tilskud på grund af de stigende priser, men også på grund af øgede momsindtægter.

»Vi har på det møde med Dan Jørgensen opfordret til, at regeringen skal øge de 100 millioner, der er afsat til at hjælpe. Problemet med de penge er, at vi ikke ved, om det er nok. Det andet er, at man skal være folkepensionist eller førtidspensionister tildelt før 2003 for at kunne søge,« siger energiordfører for Enhedslisten Søren Egge Rasmusen.

Mindre bøvl

Det store spørgsmål er, om regeringen reelt får flere penge mellem hænderne som følge af de stigende energipriser. I et svar til Folketinget fra klima- energi og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) bliver det understreget, at de højere priser både er et plus og et minus for statskassen.

Samtidig er der i svaret en klar advarsel om ikke at se de »sparede« penge, som nogle man kan bruge efter forgodtbefindende:

»Det er et sundt princip, at de udgiftspolitiske prioriteringer ikke afhænger af løbende udsving i særskilte udgifts- eller indtægtsposter. Denne tilgang muliggør langsigtede prioriteringer i udgiftspolitikken,« hedder det.

Privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen påpeger, at der er fordele og ulemper, uanset om man vælger en tilskudsmodel, eller man vælger at sænke afgifterne.

»Fordelen ved at give det via en pulje eller en direkte overførsel til husholdningerne er, at det bibeholder incitamentet til at spare på energien for den enkelte. Med lavere afgifter kan man havne i en situation, hvor det bare forskyder priserne i vejret. For den enkelte er det dog forbundet med noget mindre bøvl, at man ikke skal ansøge,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

»Om man laver puljer, overførsler eller skruer på afgiften, bør man forholde sig til, hvornår de skal udløbe. Hæver man eksempelvis afgifterne igen, hvis priserne falder? Lukker man puljer, hvis prisen ryger under et vist niveau? Særordninger har det med at være svære at komme af med, og afgiftsstigninger er typisk heller ikke populære,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Hvis regeringen og det øvrige Folketing vælger at hjælpe de trængte familier med den stigende varmeregning, er det helt afgørende, at man forholder sig til, hvornår skal ordningen udløbe? Skal det ske, når energipriserne igen er kommet ned under et vist niveau? Det understreger privatøkonom hos Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.

Klimaordfører for Socialdemokratiet Anne Paulin fremhæver, at regeringen i udspillet »Danmark kan mere I« har foreslået, at energiafgifterne bliver sænket hurtigere end aftalt.

Derudover følger regeringen situationen tæt, men har ikke umiddelbart andre forslag under opsejling, fortæller ordføreren.