Stigende priser på el og benzin fører til højeste inflation i ti år

Priserne på elektricitet er steget 27 procent over det seneste år. Der er tale om den mest massive stigning siden 1981.

Det er især høje energipriser, der sender inflationen i vejret. Forbrugerpriserne steg i oktober tre procent i forhold til oktober sidste år, oplyser Danmarks Statistik. På billedet ses Avedøreværket ved København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kasper Palsnov
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For mange danskere er det i løbet af det seneste år blevet dyrere at leve.

Forbrugerprisindekset, der måler inflationen i Danmark, steg i oktober med 3,0 procent sammenlignet med året forinden. Det er især stigende priser på el og benzin, der fører til den højeste inflation i ti år.

Det oplyser Danmarks Statistik.

»I næsten et årti har vi vænnet os til en inflation ofte betydeligt under to procent, så det gør ondt ude hos danskerne, når priserne stiger, som de gør i øjeblikket. Der er dog stadigvæk et godt stykke op til de inflationstal, som vi ser andre steder i verden. For eksempel ligger USA over fem procent,« skriver Palle Sørensen, der er cheføkonom i Nykredit, i en kommentar til tallene.

Ifølge Palle Sørensen betyder prisstigningerne, at en gennemsnitlig børnefamilie i dag skal bruge cirka 13.500 kroner mere end sidste år for at kunne købe de samme varer og tjenester.

»Den høje inflation er i nogen grad drevet af midlertidige effekter. Navnlig faldet i energipriserne, som vi var vidne til i begyndelsen af 2020, samt den aktuelle energikrise med tilhørende høje prisstigninger trækker inflationen midlertidig op. Bidraget fra sidste års afgiftsstigninger på tobak er dog så småt ved at være forsvundet,« skriver Palle Sørensen.

Cheføkonomen vurderer, at inflationen vil ligge højt i de kommende måneder.

»Vi vil ikke være overraskede, hvis inflationen forbliver over de to procent de kommende måneder. På den lidt længere bane peger pilen dog stadigvæk nedad,« skriver Palle Sørensen.

Indekset udarbejdes ved at følge prisudviklingen på en lang række varer og tjenester – alt fra mælk til husleje, flyrejser og el.

Det seneste år har det primært været priserne på el, benzin, diesel og gas, som har trukket indekset i vejret.

For eksempel er priserne på el steget med 26,7 procent over det seneste år, hvilket er den største prisstigning i 40 år. Samtidig er også benzinpriserne gået i vejret.

»Det er en uheldig kombination af opblomstring i økonomien samt svagt udbud af energi, der har sendt energipriserne i vejret,« oplyser Kristian Skriver, der er seniorøkonom i Dansk Erhverv, i en skriftlig kommentar.

Han peger på, at den globale efterspørgsel efter energi med genåbningen af økonomierne er kraftigt tiltaget.

»En kold vinter og en varm sommer drev forbruget af energi til varme og aircondition i vejret. Sommeren bød på mindre regn end normalt i Norge og Sverige. Det har tæret på vandmagasinerne hos de nordiske vandkraftværker, der producerer el til blandt andet Danmark, og dermed sendt elpriserne i vejret. Samtidig har mindre blæst henover sommeren ført til mindre elproduktion ved vind. Også dette har sendt elpriserne i vejret,« skriver Kristian Skriver.

Seniorøkonomen forventer, at de høje energipriser kan blive dyre for danskerne i de kommende måneder.

»Regningen bliver ekstra stor for de cirka 400.000 danske husstande, der opvarmes med naturgas, for i løbet af det seneste år er priserne på netop naturgas steget kraftigt. De voldsomme prisstigninger ser vi også hos vores europæiske naboer. De europæiske gaspriser er steget kraftigt, fordi Rusland har holdt forsyningerne nede, mens den flydende naturgas er sendt udenom Europa til Asien, hvor priserne er højere,« skriver Kristian Skriver.