Danske myndigheders administration og kontrol med EU-midler til fiskeriet blev for nylig kritiseret sønder og sammen af Rigsrevisionen for at være fyldt med fejl.
Administrationen har været så sjusket, at fiskere er sluppet afsted med at få EU-tilskud, fordi myndighederne ikke opdagede fusk og fifleri. Fem fiskere er indtil videre meldt til politiet oven i dem, der blev politianmeldt i 2017 efter Rigsrevisionens første undersøgelse af fiskeriområdet.
Nu viser det sig, at de kritiserede fiskerimyndigheder også selv har fået millioner af kroner i EU-tilskud. I perioden 2014-17, som Rigsrevisionen har undersøgt, har myndighederne hentet over 150 mio. kr. i tilskud til fiskerikontrol og teknisk bistand.
Slap for strafpoint
Trods de mange millioner, som bl.a. er gået til IT og uddannelse af kontrollører, er de danske fiskerimyndigheders synderegister ifølge Rigsrevisionen langt. Fiskere, der overtræder reglerne, får ikke de krævede »strafpoint i kørekortet« trods grove overtrædelser, myndighederne tildeler fiskekvoter på efterbevilling trods ulovligt fiskeri, de giver storfiskere alt for høj støtte og kontrollerer ikke deres regnskabstal – blot for at nævne nogle af eksemplerne på sjuskeri i Rigsrevisionens rapport.
De danske myndigheder har fra 2014 til 2017 fået over 110 mio. kr. til fiskerikontrol. Pengene er bl.a. gået til udvikling af IT-systemer, som skal understøtte håndhævelse og kontrol af EUs fælles fiskeripolitik. Midlerne er også brugt til uddannelse og kompetenceudvikling af fiskerikontrollører, oplyser Fiskeristyrelsen til Berlingske via fiskeriminister Eva Kjer Hansens (V) kontor.
De danske myndigheder har derudover modtaget 42,7 mio. kr. til såkaldt teknisk bistand til Fiskeristyrelsens forvaltning af EU-tilskud til fiskeriet og etablering af støtteordninger.
Mindst til erhvervet
Ifølge Fiskeristyrelsens oplysninger er fiskerierhvervet faktisk den part, der har fået den mindste del af EUs tilskudskage i perioden, nemlig 41 pct. Set med fiskernes briller vil deres del af kagen skrumpe yderligere. Fra 2018 til 2020 vil erhvervet kun modtage 34 pct. af EU-midlerne fra Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), oplyser Fiskeristyrelsen.
Reduktionen i den direkte erhvervsstøtte skyldes bl.a., at forarbejdning af fisk ikke længere modtager støtte. Samtidig besluttede folketingets partier for nylig, at der skal bruges 30 mio. kr. mere til administration. Pengene hentes bl.a. på de erhvervsrettede ordninger i EHFF.
Kritikere fra fiskerierhvervet, som ikke ønsker at stå frem, peger over for Berlingske på, at tallet for den direkte støtte til fiskerierhvervet snarere er 25 pct. EU-støtteprogrammet EHFF indeholder således også en post, som hedder Dataindsamling, som 2014-17 har fået tildelt over 225 mio. kr. Indsamlingen af data om fiskeriet foretages af DTU. 224,5 mio. kr. til vandløbsrestaurering er en anden post, som ikke direkte vedrører fiskerierhvervet, lyder kritikken. Der blev fra 2014 til 2017 givet tilsagn om EU-støtte for 1,16 milliarder kr.
Lemfældighed
Fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V) er langt fra tilfreds med embedsmændenes arbejde i Fiskeristyrelsen. Hun forholder sig ikke til størrelsen af den EU-støtte, som Fiskeristyrelsens administration og kontrol har fået, men siger:
»Der har været en forvaltningskultur, hvor der har været tilbøjelighed til at ordne tingene, som man selv synes frem for at følge reglerne. Der har været en lemfældighed i forhold til reglerne på området,« siger hun.
Eva Kjer Hansen er med egne ord nu i gang med »en kæmpe indsats« for at genoprette Fiskeristyrelsen og de administrative forhold i fiskeriet.
Fiskeristyrelsen blev sidste år fjernet fra Miljø- og Fødevareministeriet og blev i stedet placeret i Udenrigsministeriet, og siden har oprydningen ifølge ministeren været i gang.
Undervejs i oprydningen og samtidig med Rigsrevisionens undersøgelser er nogle af EU-tilskudsordningerne blevet forsinket. Det skyldes bl.a., at Fiskeristyrelsen har brugt ressourcer på at give de nødvendige svar og oplysninger til Rigsrevisionen, oplyser styrelsen.
