Emnet er blandt de mest sprængfarlige i dansk politik: Skal danskerne betale den gæld, de skylder det offentlige? Eller skal vi én gang for alle afskrive gæld for milliarder, så de hundredvis af millioner kroner, vi bruger på – måske – at få pengene i kassen, kan bruges på noget andet og bedre?
Sidst, der blev afskrevet gæld, udløste det ramaskrig og forargelse, da kendte erhvervsfolk som Stine Bosse og Martin Thorborg erklærede, at de da gerne havde betalt den gæld, de var blevet eftergivet. Det fik de fleste politikere til at love sig selv, at det aldrig kommer til at ske igen.