Droneangreb sender olieprisen i vejret – og puster til frygten for stigende inflation

Prisen på en tønde olie er nu oppe på 70 dollar, efter at flere olieanlæg i Saudi-Arabien blev forsøgt angrebet søndag. Den stigende oliepris har de seneste uger pustet til investorernes tiltagende bekymring for inflation.

Saudi Aramcos olieanlæg i havnebyen Ras Tanura blev forsøgt angrebet søndag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Saudi Aramco/EPA/Ritzau Scanpix

En opbevaringstank til olie i den saudiarabiske havneby Ras Tanura blev søndag morgen forsøgt ramt af en drone, mens der senere på dagen faldt et missil i Dhahran, hvor det statsejede olieselskab Saudi Aramco har hovedkvarter.

Hverken mennesker eller anlæg blev skadet ved angrebene, som Houthi-militsen i Yemen har taget ansvar for, men frygten for flere angreb har skabt røre på det internationale oliemarked og sendt prisen på en tønde Brent-olie op på omkring 70 dollar.

Dermed er olieprisen nu tilbage på samme niveau, som før coronakrisen ramte Danmark og resten af verden sidste år.

For da det i begyndelsen af 2020 stod klart, at coronapandemien ville udvikle sig til en krise, som ville lægge en dæmper på verdensøkonomien – og dermed også efterspørgslen på olie – faldt olieprisen fra omkring 70 til 20 dollar fra starten af januar til slutningen af april.

Derefter begyndte olieprisen dog at stige, og det er for alvor gået stærkt, siden Pfizer i november som det første medicinalselskab kunne meddele, at en vaccine mod coronavirus ville være klar til brug inden for få uger – og en mere normal verden dermed pludselig syntes inden for rækkevidde.

Samtidig har de olieproducerende lande i OPEC og Rusland med hård hånd sørget for at holde produktionen nede, så markedet ikke bliver oversvømmet med olie. Senest besluttede man i sidste uge at fastholde de reducerede produktionsniveauer til udgangen af april på trods af stadig flere tegn på tiltagende global efterspørgsel.

Olieprisen trækker inflationen op

Da olie fortsat er verdens vigtigste energikilde, er de stigende priser med til at trække op i inflationen, som for tiden er det helt store diskussionsemne blandt investorer og økonomer.

Berlingskes økonomiske redaktør, Ulrik Bie, fremhæver, at olieprisen især spiller en afgørende rolle, når man ser på inflationen i USA.

»Det seneste år har lavere oliepriser og benzinpriser trukket kraftigt ned i inflationen, men den effekt er allerede forsvundet. I de kommende måneder vil det nuværende niveau for olieprisen lægge et procentpoint til amerikansk inflation – primært gennem benzinprisen. Det vil dog også bidrage til at skubbe prisen op på transportydelser, og så er der indirekte effekter til industriprodukter, der er baseret på olie,« siger Ulrik Bie.

Forventningerne til stigende inflation har de seneste uger sendt renten på tiårige amerikanske statsobligationer i vejret og gjort investorerne bange for, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, vil hæve renten og stoppe de aggressive opkøbsprogrammer, der de seneste måneder har holdt hånden under de finansielle markeder.

Chefen for den amerikanske centralbank, Jerome Powell, har dog flere gange de seneste uger manet til besindighed og nedtonet forventningerne til, at der er en rentestigning på trapperne.

»Men selvom den amerikanske centralbank i første omgang vil se igennem et midlertidigt spring i inflationen som følge af højere benzinpriser, så er risikoen, at de markant højere priser på alle råvarer vil sprede sig til andre varer og tjenesteydelser og ikke mindst løndannelsen,« siger Ulrik Bie.