»Det har vi aldrig set før«: Byge af rentehop på vej

Nordea holder øje med det svenske boligmarked for at se, hvor hårdt rentestigninger kan ramme boligpriserne. Fra den kant er nyhederne ikke alt for gode.

Der er lagt op til højere renter for boligejere med flekslån i den kommende tid. Siden marts har vi fået det værste fra alle hylder med en skyhøj inflation, der hænger fast, og stigende rente. Arkivfoto: Tobias Kobborg Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Rentefesten er ved at være slut for de danske boligejere. I torsdags fik vi den største rentestigning i 11 år, men der er endnu flere på vej i løbet af det næste halve år. Dermed har boligejere med de mest rentefølsomme lån udsigt til en ganske solid stigning i den månedlige ydelse.

Det fremhæver Nordea-chefanalytiker Jan Størup Nielsen.

Nordea har netop opdateret storbankens renteprognose på baggrund af, at Den Europæiske Centralbank, ECB, satte renten op med 0,50 procentpoint i sidste uge.

»Der er lagt i kakkelovnen til, at flekslånerne kommer til at betale noget mere i rente. Det kan ikke undgås. Der kommer en byge af renteforhøjelser fra Den Europæiske Centralbank, ECB. Det er allerede startet, og det vokser frem til årsskiftet. Hvad der herefter sker i 2023, er der reelt ingen, som ved,« siger Jan Størup Nielsen

Nordea tror, at der kommer en renteforhøjelse fra ECB på 0,50 procentpoint i september. En tilsvarende rentestigning i oktober og derefter et nyt rentehop på 0,25 procentpoint i december. Det vil i givet fald betyde, at eurorenten er blevet sat i vejret med 1,75 procent på bare et halvt år.

Da eurorenten var minus 0,50 procent før rentemødet i torsdags, vil forventningen fra Nordea betyde, at eurorenten ved årsskiftet vil være kommet op på 1,25 procent.

Jan Størup Nielsen kan ikke mindes, at der tidligere er kommet en så kraftig rentestigning på så kort tid.

»Det har vi aldrig set før. Vi har tidligere haft nogle meget hurtige rentenedsættelser, som eksempelvis i finanskrisen. Men vi har ikke tidligere haft en så hurtig og kraftig opstramning af pengepolitikken,« konstaterer chefanalytikeren.

Mere rentefølsomt

Det er den skyhøje inflation, der gør, at ECB har sat gang i renteforhøjelserne. De fleste havde regnet med en forhøjelse på 0,25 procentpoint i torsdags, selvom ECB havde antydet, at det kunne ende med at blive mere – hvad det så gjorde.

I ligheden med blandt andre Nykredit, Danske Bank og Danmarks Nationalbank er Jan Størup Nielsen ikke i tvivl om, at de højere renter vil ramme boligmarkedet.

Nordea seneste prognose for dansk økonomi med spådom for boligpriserne kom i marts, men den kan man ikke længere bruge til noget, understreger chefanalytikeren.

»Vi er i en helt anden verden end tilbage i marts. Vi har fået det værste fra alle hylder med høj inflation og renter, der har bidt sig fast. Hvor hårdt det kommer til at ramme boligmarkedet, er svært at sige, men retningen er ret entydig: Det vil påvirke boligpriserne negativt,« siger Jan Størup Nielsen.

Han påpeger, at han holder meget øje med, hvad der sker på det svenske boligmarked, fordi det er mere følsomt over for rentestigninger end det danske.

»I Sverige er priserne virkelig begyndt at pege nedad. Det kan være et forvarsel om, hvad der sker herhjemme,« siger Jan Størup Nielsen.

Lidt langsommere tempo

Han fremhæver, at en del af kommende rentestigninger fra ECB allerede er priset ind i fleksrenterne, og derfor er det mest boligejere med de helt korte lån, der vil få en ganske pæn stigning i ydelsen.

Hos Danske Bank tror man også på  nye rentestigninger til danskerne fra ECBs side, men tror, at det kommer til at gå en anelse langsommere.

»Vi forventer, at ECB hæver renten indtil marts næste år, så den topper omkring 1,25 procent. Når vi ikke forventer, at de vil hæve renten yderligere, skyldes det primært, at vi regner med, at økonomien gradvist vil få det værre – så meget at presset på inflationen begynder at aftage i takt med, at væksten svækkes,« siger privatøkonom Louise Aggerstrøm Hansen, Danske Bank.

»Hvor meget ECB ender med at hæve renten afhænger grundlæggende af, hvordan økonomien kommer til at udvikle sig, og sigtbarheden for både markedet og ECB omkring den er meget lav,« siger hun.