Det betaler sig at være duks i EU – så mange milliarder sparer vi i coronakrisen

Danmark er en af de fire pæne drenge i klassen i EU, når det gælder de offentlige finanser. Det sparer os for et milliardbeløb her i coronakrisen.

Finansminister Nicolai Wammen (S) har sammen med det øvrige folketing vedtaget hjælpepakker til de danske virksomheder, som kan komme til at koste et trecifret milliardbeløb. Regeringen kan glæde sig over, at vores sunde offentlige finanser gør, at vi kan låne de mange penge til en uhyre lav rente.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann

Når man skal ned og låne penge i banken, er det en fordel at have penge på lommen i forvejen. Danmark er lidt af en duks blandt de europæiske lande, når det gælder de offentlige finanser, og det er særdeles givtigt her i coronakrisen.

Vores solide offentlige finanser gør, at vi sparer omkring 1,2 mia. kroner om året i renteudgifter i forhold til lande som eksempelvis Finland og Østrig, når vi skal ud og låne et gigantisk milliardbeløb for at finansiere blandt andet hjælpepakkerne, der skal holde hånden under dansk økonomi.

I forhold til lande som Italien, Portugal og Grækenland sparer vi omkring ti mia. kroner om året i renteudgifter. Det viser en analyse, som Dansk Industri, DI, har udarbejdet. DI har taget udgangspunkt i, at Danmark som et af fire lande i EU har den bedste kreditvurdering hos Standard & Poor’s. Den rating er meget afgørende for, hvad renten bliver, når vi skal ud at låne penge.

Beløbet, der skal lånes her i coronakrisen, svarer til syv til otte Storebæltsbroer.

»Når vi skal ud at stifte ny gæld, skulle vi have betalt noget mere i renter, hvis vi ikke havde haft så godt styr på de offentlige finanser. En række andre europæiske lande må betale en noget højere rente på deres offentlige gæld,« siger underdirektør i Dansk Industri, Morten Granzau Nielsen.

»Hvis vi havde renter som i eurolandene med bare ét rating-niveau lavere hos Standard & Poor’s, ville vi skulle bruge 1,2 mia. kroner mere om året på at betale renter på den gæld, vi står tilbage med efter coronakrisen. Det er penge, vi ikke kan bruge på andet,« siger Morten Granzau Nielsen, der fremhæver, at de gode finanser er kommet, fordi skiftende regeringer gennem tre årtier har gennemført reformer af blandt andet dagpengesystemet og pensionsalderen.

Samtidig har der været en god tradition for at kigge lidt længere frem i tid og sætte sunde mål for de offentlige finanser.

Underdirektør i Dansk Industri, Morten Granzau Nielsen

»Der er en tydelig forskel mellem, at vi kan optage gæld stort set uden at forøge vores renteudgifter sammenlignet med nogle af de sydeuropæiske lande.«


»Nogle af de sydeuropæiske lande kan få så store renteudgifter her i coronakrisen, at det kan komme til at trække varige spor i deres økonomier,« siger Morten Granzau Nielsen.

Rentebetalinger et mareridt

Sundhedstilstanden på de offentlige finanser herhjemme er for alvor kommet i fokus her i coronakrisen, hvor vi vil ende med at få en stor gæld. Endnu ved ingen naturligt nok, hvordan det i sidste ende kommer til at gå.

Går vi nogle årtier tilbage i tiden så billedet noget anderledes ud, og vi havde en stor offentlig gæld. Det gjorde, at betalingen af renterne var lidt af et mareridt. I 1995 havde vi en offentlig gæld, der svarede til 73 procent af vores samlede produktion i form af BNP. Diverse reformer og besparelser har siden bragt vores gæld ned, så den i 2016 svarende til 38 pct. af vores BNP. Det er nogenlunde det samme niveau som i dag.

Finansministeriet har tidligere foretaget en analyse, der viser, at vi i 2016 sparede 40 mia. kroner i rentebetalinger sammenlignet med 1995. Det svarer til statens årlige udgifter til forsvar, politi, retssystem og kriminalforsorg tilsammen, skriver Finansministeriet.

Morten Granzau Nielsen fremhæver. at det ikke er nogen given ting, at vi har godt styr på vores finanser. Det er cheføkonom i Danske Bank Las Olsen enig i.

»Der er ingen tvivl om, at vi sparer mange penge på at have god kreditværdighed. Vi er ikke tæt på at miste den i øjeblikket, og der er god plads til at støtte økonomien for lånte penge nu, men på lang sigt kan det sagtens gå dårligere,« siger Las Olsen.

»Det er kun de seneste knap 20 år, vi har haft den højeste rating, og for 40 år siden var vi jo tæt på afgrunden, og det kan vi selvfølgelig komme igen,« siger Las Olsen, der understreger, at han ikke mener, at coronakrisen vil bringe den høje danske rating i fare.