Selvom økonomien buldrer afsted, så kan danskernes tillid til samme bedst betegnes som lunken.
Det viser nye tal for den såkaldte forbrugertillidsindikator, der i december måned lander på minus 2,1.
Og der er særligt en ting, der spiller ind i forhold til at påvirke forbrugertilliden. Nemlig de tårnhøje og stigende energipriser, som har givet rigtig mange danskere en ekstra regning henover vinteren.
»Det er især de stigende energipriser, der trækker ned, fordi de rammer meget direkte. Lige pludselig får man en regning, der er steget med et par hundrede kroner. Så på den måde er det en meget gennemsigtig og konkret prisstigning,« siger Louise Aggerstrøm Hansen, der er chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank.
Forbrugertillidsindikatoren siger noget om danskernes syn på den nuværende og fremtidige økonomiske situation. Og når de stigende energipriser kan give ekstraregninger på op imod 20.000 kroner ekstra om året, er det klart, at det kan give et negativt syn på økonomien.
»De fleste danskere har nok fået nogle regninger, der er højere end det, de plejer. Og det ser ud til, at det høje niveau kommer til at fortsætte henover vinteren,« siger privatøkonom i Arbejdernes Landsbank, Brian Friis Helmer.
Umiddelbart er der ikke nogen indikationer på, at energipriserne kommer til at falde. Faktisk slog både de europæiske naturgas- og elpriser rekord og rundede tirsdag det højeste niveau nogensinde ifølge Bloomberg. Samtidig falder temperaturen i Europa, hvilket kan presse priserne yderligere op.
»Jeg synes ikke, at det tegner til at gå i den rigtige vej for hverken el- eller gaspriserne. Det ser negativt ud, og vi skal formentlig ud på den anden side af fyringssæsonen, før det lægger sig,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.
Det eneste lyspunkt, når det kommer til energipriserne, er olieprisen, som er faldet de seneste dage. Det er blandt andet med til at gøre det billigere at tanke bilen.
Corona skaber usikkerhed
Udover de høje energipriser, så peger økonomerne også på, at coronasituationen kan have en effekt på forbrugertilliden. Det stigende smittetryk kan nemlig være med til at skabe usikkerhed omkring udsigterne for økonomien. Det så man blandt andet sidste år, hvor forbrugertilliden i april var helt nede og ramme minus 11,9 procent.
»Forhåbentlig er der en vis grad af midlertidighed over smittetallene og restriktionerne, så vi kan vende tilbage til mere normale tilstande. Men der er da en vis grad af usikkerhed omkring det,« siger Brian Friis Helmer.
På trods af den lunkne forbrugertillid, så er økonomerne ikke bekymrede over situationen. Dansk økonomi står stærkt med høje beskæftigelsestal og overskud på de offentlige finanser.
»Når jeg ikke er mere bekymret, så er det fordi, at økonomien har det godt. Beskæftigelsen klarer sig godt, ledigheden er faldet, og lønningerne stiger stadig hurtigere end priserne. Og folk har stadig penge på kontoen, som de ikke har fået brugt under coronakrisen. Så der er et godt fundament at stå på,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.
