De danske storbønder får hvert år millioner af kroner fra EU.

Tal fra 2022 viser ifølge DR, at de ti procent af landmændene med størst indtjening får 23 procent af EUs landbrugsstøtte.

Og det er et problem, mener Carsten Daugbjerg, der er politolog og professor i landbrugs- og fødevarepolitik ved Københavns Universitet. Han fortæller, at store landbrug allerede har stordriftsfordele, mens mindre landbrug er presset på økonomien og ofte må dreje nøglen om.

Desuden er det med til at presse prisen på landbrugsjord i vejret, hvilket begrænser yngre landmænds mulighed for at komme ind i erhvervet. Det skaber en udvikling, hvor dansk landbrugsjord samles hos færre landmænd, og tilskuddet bliver større hos de største.

»Hvis man ser på, hvad de enkelte landbrug får, så er der nogle meget store landbrug, som får nogle meget store beløb. Det kan måske være svært at forstå for borgerne, at der skal gives så mange millioner til enkelte landbrug,« siger han.

Varmt politisk emne

Netop landbrugsstøtte er et varmt emne både herhjemme politisk og i EU.

Den kommende reform af landbrugsstøtten efter europaparlamentsvalg 9. juni skal gælde fra 2027 – og det er noget, en del europaparlamentarikere har fokus på.

Danmark er en såkaldt nettobidragsyder til EU, da vi betaler relativt meget mere til budgettet, end vi får tilbage.

EUs udbetalinger til Danmark går især til landbrugsstøtte og til forskning og udvikling.

Indkomststøtte til danske landmænd udgjorde cirka halvdelen af de penge, Danmark modtog fra EU i 2021.

Men er et loft over, hvor meget EU-støtte hver landmand må modtage, vejen frem?

Det har Europa-Parlamentet tidligere haft oppe at vende, men det gik ikke igennem Ministerrådet.

Måske vil samme spørgsmål igen blive et slagsmål, når det atter skal til afstemning efter europaparlamentsvalget 9. juni.