FAKTA: Så meget betaler og modtager Danmark fra EU
Danmark betaler mere til EU-budgettet, end vi modtager. EU's udbetalinger til Danmark går især til landbrug.
Danmark betaler mere til EU-budgettet, end vi modtager. EU's udbetalinger til Danmark går især til landbrug.
EU's samlede budget er på omkring 190 milliarder euro i 2024. Det svarer til 1425 milliarder kroner eller cirka 3500 kroner per EU-borger.
Pengene kommer primært fra EU-landene selv. Deres andel af indbetalingerne til EU er stort set ens, nemlig godt 1 procent af bruttonationalindkomsten (bni).
Til gengæld er det meget forskelligt, hvor meget de enkelte lande får tilbage i støtte og tilskud fra EU.
Læs mere her om ind- og udbetalinger:
* Danmark betaler relativt mere til budgettet, end vi modtager. Derfor er Danmark en såkaldt nettobidragsyder.
* I 2021 betalte Danmark 25,48 milliarder kroner til EU's budget og modtog 12,21 milliarder kroner i udbetalinger.
* EU's udbetalinger til Danmark går især til landbrugsstøtte og til forskning og udvikling. Indkomststøtte til danske landmænd udgjorde 49,14 procent af de penge, Danmark modtog fra EU i 2021.
* Nogle lande, heriblandt Danmark, får en rabat på bni-bidraget. Herudover bliver Danmarks bidrag reduceret, fordi vi ikke deltager i alle dele af EU. Det gælder dele af EU's retspolitik og eurosamarbejdet.
* Ifølge en opgørelse fra EU-Kommissionen endte Danmarks nettobidrag i 2021 derfor på 11 milliarder kroner. Det svarer til 1853 kroner per dansker.
* Samtlige lande i Østeuropa har et negativt bidrag. Det vil sige, at de får flere penge fra EU, end de betaler. Omvendt betaler de fleste lande i Nordeuropa mere, end de modtager.
* En analyse fra tænketanken Kraka og revisionsfirmaet Deloitte i 2021 viste, at Danmarks bruttonationalprodukt (bnp) er 140 milliarder kroner større, end hvis vi stod uden for EU.
* Det skyldes ifølge analysen færre handelsbarrierer og fordelagtige handelsaftaler, større udbud af arbejdskraft, flere udenlandske investeringer og en række andre økonomiske goder.
Kilder: EU-Kommissionen, Folketingets EU-Oplysning, tænketanken Kraka, Deloitte.
/ritzau/