Der er ingen mangel på ordrer hos Sciteq, der udvikler og sælger udstyr til plastindustrien. Alligevel trisser en stor del af virksomhedens 15 medarbejdere i disse dage rundt og rydder op på lageret i Hinnerup lidt nord for Aarhus.
For Sciteq er som mange andre danske eksportvirksomheder ramt af rejserestriktioner, der gør det svært eller i nogle tilfælde helt umuligt at besøge kunder i udlandet.