Dansk OECD-topchef advarer om ny global dagsorden efter corona: »Den kolde krig mellem Kina og USA vil blive skærpet i årene fremover«

Dansk Konkurrenceevneråd har udsendt den første rapport om Danmarks konkurrenceevne her i coronatiden. Der er både nogle store plusser, men der er også grund til bekymring på en række områder.

Ulrik Vestergaard Knudsen er vicegeneralsekretær i de rige landes samarbejdsorgan OECD og fremhæver, at Danmark har fået femtemest ud af globliseringen. Men en ny æra kan true efter coronakrisen. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mens statsminister Mette Frederiksen (S) og det øvrige folketing kæmper med planerne for åbningen af det danske samfund, kommer den øverste danske chef i de rige landes samarbejdsorgan OECD, Ulrik Vestergaard Knudsen, nu med en klar advarsel om tiden efter coronapandemien.

Der kommer en helt ny dagsorden for den globale økonomi, og det er helt afgørende, at de danske virksomheder og det danske samfund er klar til at møde den. Den rummer især en stor fare for danskerne, og det er, at globaliseringen går i stå.

Ulrik Vestergaard Knudsen er tidligere topdiplomat og mangeårig departementschef i Udenrigsministeriet, og han har i dag det brede udsyn som vicegeneralsekretær i OECD.

Hans udmelding kommer samtidig med, at han torsdag træder ind i Dansk Konkurrenceevneråd, der torsdag udgiver den første rapport om den danske konkurrenceevne.

Ulrik Vestergaard Knudsen mener i den sammenhæng, at de helt afgørende punkter i den globale økonomi fremover bliver klima og grøn omstilling, digitalisering og som det sidste en ny kold krig mellem Kina og USA.

Ulrik Vestergaard Knudsen, vicegeneralsekretær i OECD

»Det værste, der kan ske for Danmark, er, hvis de her senere års tendenser til mindre globalisering fortsætter.«


»Danmark har et godt udgangspunkt, men hvis vi skal bevare den position også i 2030, skal vi blive ved med at omfavne verden. Danmark er det land i verden, som har fået femtemest ud af globaliseringen. Der ligger en vigtig opgave i at få defineret en ny globalisering, som er inkluderende og grøn. Det værste, der kan ske for Danmark, er, hvis de her senere års tendenser til mindre globalisering fortsætter,« siger Ulrik Vestergaard Knudsen.

»Det handler om, at vi skal have en diskussion af, hvordan vi får en ny og bredere globalisering, der i højere grad omfavner alle. Hvis vi ikke får det, så smuldrer den folkelige opbakning. En del af den politiske udvikling, vi har set med Brexit og Trump, skyldes, at vi ikke var gode nok til at tegne en globalisering, der er til gavn for alle,« tilføjer han.

»Det er også derfor, at vi er nødt til at engagere os endnu mere i det globale,« siger han.

Ny rivalisering

Ulrik Vestergaard Knudsen mener, at et øget engagement i det globale skal foregå på to måder:

»For det første skal vi være bedre til at læse, hvad der foregår i et mere og mere intenst og kompliceret samspil mellem økonomi, politik, stormagtsrivalisering og regulering.«

»For det andet skal vi kunne engagere os i at påvirke de nye regler og normer, som kan blive et resultat af, at USA nu er tilbage på den multilaterale arena og er klar til at indgå flere aftaler om alliancer om handel, skat og teknologi. Måske på sigt også i krydsfeltet mellem de tre,« siger han.

»Det er helt afgørende, at vi gennem EU og i egen ret er med i formuleringen af svarene på de udfordringer.«

Han fremhæver, at når man specifikt ser på forholdet mellem USA og Kina, vil skiftet af præsident i USA ikke nødvendigvis ændre ret meget på den strid, som Donald Trump for alvor pustede op, da han var præsident.

»I forhold til præsidentskiftet er det forholdet mellem Kina og USA, hvor det kommer til at betyde mindst. Det vil blive italesat på en anden måde fra amerikansk side, men den kolde krig mellem Kina og USA vil blive skærpet i årene fremover,« siger Ulrik Vestergaard Knudsen.

Svag fremgang i levetid

Dansk Konkurrenceevne Råd udspringer af Industriens Fond, og det er meningen, at medlemmerne af rådet på baggrund af 20 møder skal komme med nogle bud på, hvordan den danske konkurrenceevne kan styrkes, så vi er klar til tiden efter coronapandemien.

I rådets første rapport bliver det bemærket. at World Economic dumper Danmarks arbejde med at omstille til sig til fremtidens nye konkurrence.

Det er en hård karakter, men det er langtfra sådan, at der er minus på alle parametre for den danske konkurrenceevne i rapporten. Vi står som udgangspunkt rigtig stærkt, men der er også en tendens til stagnation på en række punkter.

I rapporten bliver konkurrenceevnen defineret ud fra en række punkter i forbindelse med fem forskellige emner: konkurrencekraft, økonomi, sundhed, bæredygtighed og samfund.

Det bliver blandt andet beskrevet, at det er bekymrende, at vi i Danmark i de seneste fem år ikke har formået at hæve danskernes levetid mere end andre lande.

Ulrik Vestergaard Knudsen har ikke umiddelbart nogen kommentarer til rapporten, men han understreger, at der er en klar årsag til, at han er gået med Konkurrenceevnerådet:

»Hvis vi ikke har en stærk nok konkurrenceevne, så har vi ikke noget velfærdssamfund på længere sigt. Det er svært at finde et emne, som er vigtigere på tiårs sigt. Vi er jo et land, som ikke har nogen råstoffer.«

»Vi har noget landbrug, men det er jo ikke det, som driver os her i det her årtusinde. Det, som driver os, er eksporten og vores evne til at omstille os,« siger Ulrik Vestergaard Knudsen.

Flytte en nøglemedarbejder

Philipp Schröder, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, har været med i den ekspertgruppe på tre økonomer, der i foråret 2020 var med til at rådgive regeringen om åbningen af den danske økonomi.

Han er naturligt nok enig i, at vores konkurrenceevne er et meget vigtigt begreb, men han understreger samtidig, at en god konkurrenceevne for Danmark som land ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at der eksempelvis bliver skabt flere eksportvirksomheder.

»Skabelsen af det indre marked i EU er det vigtigste, som er sket for de danske virksomheders konkurrenceevne. Men når rammebetingelserne er klaret, er det ofte nogle meget specifikke forhold på de enkelte virksomheder, der afgør, om de er på eksportmarkedet eller ej,« siger Philipp Schröder:

»Vores undersøgelser viser, at i nogle tilfælde kan bare det at flytte en enkelt nøglemedarbejder betyde meget for virksomhedens eksport. Det er nogle forhold, som det er meget svært at lave politik om.«

Philipp Schröder fremhæver, at selvom vi kalder os et lille åbent land, er det en lille elite bestående af de 1.000 største virksomheder, der står for næsten hele vores eksport. Selvom han meget gerne så, at der kom 100 flere eksportvirksomheder, kan det være meget vanskeligt at finde ud af, hvordan det kommer til at ske.