Regeringen vil finansiere varmechecken ved at fravige budgetloven, og SF har allerede foreslået yderligere tiltag med samme finansiering. Derfor advarer Dansk Erhverv nu regeringen imod at bevæge sig ud på en »farlig glidebane, der øger risikoen for en alvorlig overophedning af dansk økonomi«. Socialdemokratiet afviser kritikken.
Overvismand Carl-Johan Dalgaard har allerede erklæret sig uenig i regeringens disposition om at fravige budgetloven for at finansiere varmechecken til danskere ramt af høje energipriser.
Argumentet er, at det ikke er en exceptionel eller uundgåelig udgift – og at det kan blive en »glidebane«, hvis den slags udgifter ikke behøver at blive finansieret fremover.
Og nu går erhvervsorganisationen Dansk Erhverv også ud med en direkte advarsel til regeringen og finansminister Nicolai Wammen:
»Med den ret uklare og vide lempelse af budgetloven er døren nu åbnet op for yderligere lempelser. Det er i den nuværende konjunktursituation en farlig glidebane, der øger risikoen for en alvorlig overophedning af dansk økonomi,« siger cheføkonom Tore Stramer.
Han henviser til, at SF efter Finansministeriets udmelding, om at udgifter direkte relateret til Ukraine-situationen vil kunne afholdes ud over budgetlovens underskudsgrænse, har været ude og foreslå flere kompensationsordninger, der på samme måde som varmechecken skal fravige budgetloven.
»Finanspolitikken bør ikke lempes yderligere – der skal findes finansiering. Selvom der nu er udsigt til, at budgetloven midlertidigt bliver sat ud af kraft, er det vigtigt, at det ikke udvikler sig til en regulær udgiftsglidebane for politikerne,« siger Tore Stramer:
»Dansk økonomi befinder sig i øjeblikket i en højkonjunktur med udbredt mangel på arbejdskraft. Hvis regeringen øger de offentlige udgifter uden at finde finansiering andre steder, vil det øge kapacitetspresset i dansk økonomi yderligere. Det er en farlig vej at gå, da det risikerer at overophede arbejdsmarkedet.«
Dansk Erhverv har med baggrund i Finansministeriets udmelding genberegnet finanseffekten for dansk økonomi i 2022.
Og bundlinjen er ifølge Tore Stramer ret klar:
»Der er siden årsskiftet blevet lempet betydeligt, og finanspolitikken vil nu øge kapacitetspresset i dansk økonomi med en procent af BNP i år, svarende til cirka 26 milliarder kroner. Her er tilmed ikke medregnet yderligere lempelser, for eksempel en fremrykning af reguleringen af de offentlige ydelser,« siger cheføkonomen i Dansk Erhverv.
Grundlæggende er det sådan, at regeringens finanslov skal være i overensstemmelse med budgetloven. Den har til formål at sikre, at Danmark har balance eller overskud på de samlede offentlige finanser.
Hvis man på et senere tidspunkt vil afholde udgifter uden for finansloven, så skal disse være fuldt finansierede.
Der er dog den kattelem i budgetloven, at »en usædvanlig begivenhed uden for statens kontrol, som har afgørende virkning på den offentlige saldo«, giver muligheden for at fravige kravet om balance eller overskud og køre med underskud.
Regeringen vurderer således, at krigen i Ukraine nu er sådan en usædvanlig begivenhed, og at alle udgifter direkte relateret til krigen dermed kan holdes uden for budgetloven – herunder også udvidelsen af varmechecken.
SF mener, man kan gå længere end det.
Men det er Carl-Johan Dalgaard og Det Økonomiske Råd altså uenig i.
»En finanspolitisk vagthund er nødt til at gøre opmærksom på, at varmechecken ikke normalt vil opfattes som en exceptionel udgift i budgetlovens forstand af ordet. Det er udgifter, man i realiteten bør finansiere. Det forekommer mig at være en glidebane, hvis denne type udgifter opfattes som exceptionelle, der kan friholdes budgetloven,« sagde overvismanden i sidste uge til Berlingske.
Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, afviser kritikken af regeringens måde at finansiere varmechecken.
»Jeg mener, det er fuldt ud ansvarligt og inden for reglerne i EU. Det er en helt ekstraordinær situation i Europa som konsekvens af krigen i Ukraine. Det giver stigende energipriser og et betydeligt flygtningepres. Derfor tager vi de her initiativer, og det er både fornuftigt og ansvarligt.«
Overvismanden og Dansk Erhverv mener, det er en glidebane, fordi det bliver nemmere at argumentere for, at mange andre udgifter så også vil kunne finansieres ved at fravige budgetloven – hvad tænker du om det?
»Finansministeriet beskriver meget klart, hvad årsagen er til at fravige budgetloven. Og det er den meget ekstraordinære situation, at der er krig i Ukraine. Så jeg har svært ved at se glidebanen, i og med at grundlaget for beslutningen er så velbeskrevet og klar,« siger Christian Rabjerg Madsen.
Dansk Erhverv fremhæver, at dansk økonomi i øjeblikket befinder sig i en højkonjunktur med udbredt mangel på arbejdskraft. Derfor advarer de om et overophedet arbejdsmarked, hvis regeringen øger de offentlige udgifter uden at finde finansiering andre steder – er du enig i den bekymring?
»Det er klart, at initiativer, der skal mindske konsekvenserne af inflationen, skal ske på en balanceret måde. Det djævelske ved at håndtere inflation er jo, at man risikerer at gøre den værre, når man laver initiativer for at afhjælpe den. Der har vi en klar målsætning om at håndtere det så skånsomt som muligt for danskerne. På den anden side skal vi tænke os rigtig godt og grundigt om for at tage hensyn til både inflation og overophedning,« siger Christian Rabjerg Madsen og tilføjer:
»Varmechecken kommer heller ikke til at stå alene. Vi kommer til at lave flere initiativer for at få Danmark skånsomt igennem, men der er behov for, at vi tænker os rigtig godt om.«
