Danmarks første kvindelige biskop: "Nu kaldes det en præst, ikke en kvindelig præst"

En kvinde i bispekåbe. Det havde man ikke set før i 1995, men nu er fire ud af ti danske biskopper kvinder. Lise-Lotte Rebel, Danmarks første kvindelige biskop, og en røkke andre pionerer fortæller i Berlingske Business Magasins særnummer "100 kvinder på toppen" om, hvordan det var at være første kvinde på deres post.

Biskop Lise-Lotte Rebel, HelsingÔøΩr Stift. Fold sammen
Læs mere

Der kom bemærkninger og blev stillet spørgsmål, da Lise-Lotte Rebel for 22 år siden på en gang var den første kvinde og yngste overhovedet, der blev valgt til biskop – og det for landets største stift, Helsingør.

»Er du ikke lovlig ung?,« lød det derfor adskillige gange.

»Jeg svarede, at det var jeg måske nok, men at det med alderen ville blive bedre år for år,« siger den nu 66-årige biskop.

Hun husker også en munter bemærkning om, at hun såmænd også var blevet valgt, hvis hun havde været mand.

Kommentatorer mente dengang, at hun fik en del af stemmerne i kraft af sit køn. Hun har dog selv en oplevelse af, at det hverken har været en fordel eller en ulempe at være kvinde i forhold til karriereforløbet. Hverken dengang eller på den lange bane.

Lise-Lotte Rebel forklarer, at hun ikke mener, hendes embede skal føres via pressen. Men da hun blev valgt, havde hun stort set alle mediers bevågenhed og fik en mediedåb af dimensioner.

»Der har været kvindelige præster siden 1948, så potentielt kunne der være blevet valgt kvindelige biskopper lige så længe. Jeg mærkede, at det var noget, der trak opmærksomhed i et større omfang, end jeg havde forudset. Det var markant. Da stemmerne blev talt op, sad TV 2s reporter og fulgte intenst med i resultatet. Politiken, Berlingske og flere andre medier var også meget optaget af det.«

Kvinderne er kommet

Selv om hun blev kvinden, der brød gennem glasloftet i den danske folkekirke, er hun ikke selv optaget af diskussioner om køn. Hun trådte dog ind i en mandsdomineret verden, da hun begyndte at studere. Men den verden har i mellemtiden forandret sig. Siden 2010 har der været flest kvindelige præster herhjemme, og fire ud af ti danske biskopper er i dag kvinder.

Senest kunne Marianne Gaarden iføre sig bispekåben i Maribo i september, og Lise-Lotte Rebel hæftede sig ved, at kollegaens køn ikke blev fremhævet.

»Jeg oplever også, at man i menighedsråd nu taler om, at man gerne vil have en dygtig præst, der kan formidle i et sprog, der taler til hjertet. Da jeg tiltrådte, talte man om en god kvindelig præst, ikke blot om en god præst. I dag nævner man ikke præstens køn.«

Halvt af hvert

I Helsingør Stift er der også cirka halvt af hvert køn blandt de 320 præster. Det er dog ikke tilstræbt. Når Lise-Lotte Rebel taler med kandidater til præstestillinger, er hun ikke optaget af, om der sidder en mand eller en kvinde foran hende:

»Beklager, men jeg har aldrig gået op i det feministiske. Jeg kan lide god gedigen teologi, der går i dybden med tingene. Hvis man ikke kan gå i dybden, bliver formidlingen af det kristne budskab overfladisk. Derfor spørger jeg ind til kandidaterne på samme måde, uanset om de er kvinder eller mænd.«