Her er et overblik over fredagens vigtigste erhvervsnyheder samt de ting, du bør holde øje med i løbet af dagen. Følg med på Berlingske.dk, hvor Business fremover findes.
Godmorgen og velkommen til Berlingske Business' overblik over de vigtigste nyheder fredag morgen. Mest dramatisk virker nyheden fra USA om, at børsmyndighederne vil forbyde Teslas stifter Elon Musk at stå i spidsen for en børsnoteret virksomhed, og Berlingske kan i dag selv fortælle om hvidvaskskandalens danske kunder.
Men først til USA, hvor chefstolen i Tesla vakler alvorligt under stifteren Elon Musk. De amerikanske børsmyndigheder, SEC, anklager ham for svindel og vildledning af investorerne, da han i et tweet i begyndelsen af august varslede, at han ville tage Tesla af fondsbørsen og dermed afnotere selskabet. Og at han forhandlede med investorer til at overtage finansieringen af selskabet.
Det viste sig senere ikke at have hold i virkeligheden.
SEC, Securities and Exchange Commission, vil forbyde Elon Musk at være direktør i et offentligt børsnoteret selskab, og det vil forhindre ham i at være chef i Tesla - medmindre han faktisk gør alvor af sin trussel fra august og afnoterer den ikoniske elbilsfabrik.
Elon Musk afviser ifølge flere internationale medier anklagen.
»Jeg har altid handlet i den bedste interesse for sandhed, gennemsigtighed og investorerne. Integritet er den vigtigste værdi i mit liv, og fakta vil vise, at jeg aldrig på nogen måde gik på kompromis med dette,« lyder Elon Musks svar på anklagerne ifølge Bloomberg News.
Det famøse tweet lød: »Overvejer at tage Tesla af børsen for 420 dollar. Finansieringen sikret.«
Berlingske kan nu sætte navn på en række danske aktører i Danske Banks hvidvaskskandale. På listen optræder blandt andet en dansk-russisk forretningskvinde, en litauisk stråmand og 53 danske skuffeselskaber, som har spillet centrale roller i hvidvaskskandalen. De gemmer sig bag stilfærdige adresser i københavnsområdet, er ledet af stråmænd og får deres - ofte fejlfyldte - regnskaber indsendt af danske revisorer. Og så er de i øvrigt ofte udstyret med ironiske og kreative navne som Lukoje Trading, Tisby Trading og Mandeholm Trade.
I alt 53 danske kommanditselskaber havde konti i Danske Banks estiske filial fra 2007-2015, fremgår det af Danske Banks advokatredegørelse omsagen.
»De 53 kunder delte de samme adresser i København (syv i alt), og langt størstedelen af dem havde også de samme direktører,« står der i advokatundersøgelsen.
Danske Bank har ikke offentliggjort navnene på de mistænkelige selskaber, men Berlingske kan på baggrund af interne dokumenter nu løfte sløret for 15 af navnene. Foruden ovennævnte drejer det sig blandt andet om kommanditselskaberne Balsterup Trade, Frisk Handel og Rokstan Trade. Alle selskaberne er i dag lukket.
Søren Friis Hansen, professor ved CBS, er ikke overrasket over, at der optræder danske kommanditselskaber blandt Danske Bank Estlands mistænkelige kunder:
»Skat har tidligere meldt ud, at man havde mistanke om, at hundredvis af danske kommanditselskaber blev benyttet af udlændinge i blandt andet Østeuropa til illegale formål såsom skatteunddragelse. Hvad præcis der er foregået i Danske Bank, ved vi ikke. Men det kan meget vel være, at de egentlige bagmænd har benyttet kommanditselskabernes skattemæssige fordele til at føre penge ud af et land og unddrage sig skat,« siger han.
Fredag sender Nykredit for første gang rabatter til erhvervskunderne - efter samme opskrift som privatkunderne har fået de såkaldte Kundekroner retur, skriver Børsen.
Da Nykredit solgte 16,9 pct. af sine aktier til fem pensionskasser sidste efterår, blev det samtidig meldt ud, at koncernens 40.000 erhvervskunder kan se frem til øgede rabatter, og i dag udbetaler realkreditkæmpen de første 130 mio. kroner af i alt 400 mio. kroner. Det svarer i alt til, at koncernens erhvervskunder kan se frem til at få 1.500 kroner i rabat per million lånte kroner op til 20 mio. lånte kroner.
»Rabatten rammer alle kunder, fordi det tager fra bunden, og det rammer alle geografier. Når vi kun tager fra bunden, så favoriserer vi de områder, hvor ejendomsvurderingerne ikke er helt så høje,« siger Nykredits koncerndirektør Anders Jensen.
Rabatordningen til både privat- og erhvervskunderne finansieres ved, at Nykredit-koncernens primære ejer, Forenet Kredit, giver en del af udbyttet tilbage til koncernen, som så udbetaler det til kunderne. Sidste år modtog Forenet Kredit 3,2 mia. kr. i udbytte ud af Nykredits overskud på 8 mia. kr.
Nikkei 225: + 1,6 pct.
Hong Kong Hang Seng: + 0,6 pct.
China Shanghai Composite: + 0.9 pct.
