Coronakrisen ramte som en knytnæve: Men nu er der igen fart på verdens næststørste økonomi

Coronakrisen ramte Kina hårdt i årets første måneder. Nu er verdens næststørste økonomi dog på vej op i fart og er på ny verdens vækstlokomotiv.

Kinas økonomi er igen kommet op i gear, men de kinesiske forbrugere er stadig tilbageholdende og holder sig på afstand af hoteller, restauranter og storcentre. Tingshu Wang/Reuters/Ritzau Scanpix

Coronakrisen ramte den kinesiske økonomi som en knytnæve i begyndelsen af året. For at bremse smittespredningen blev butikker og fabrikker resolut lukket helt eller delvist, hvilket førte til et historisk stort fald i den økonomiske aktivitet i verdens næststørste økonomi.

Men bemærkelsesværdigt hurtigt – og mens den første bølge af coronavirus hærgede i Europa og USA – begyndte den økonomiske situation i Kina at lysne allerede i de tidlige forårsmåneder.