Onsdag vil finansministeren Nicolai Wammen præsentere S-regeringens forslag til næste års finanslov.
I Børsen har han – ganske vist uden at sige det store – løftet sløret for, at det vil være en »inflationsfinanslov«, hvormed regeringen ønsker at afsætte en pulje penge, der målrettet skal hjælpe de danskere, som rammes hårdest af de historisk høje forbrugerpriser. Ifølge Wammen er puljen fuldt finansieret, og finansloven vil være stram.
Men er det muligt at sammenstykke en stram finanslov, der skal få bugt med inflationen, mens man samtidig udbetaler penge til udvalgte målgrupper?
»Ja, det er det. Men det er klart, at hvis man gør de her ting – som man jo godt kan forstå, at man gerne vil politisk – så er man bare nødt til at være endnu mere disciplinerede andre steder,« siger Sydbanks cheføkonom, Søren Kristensen.
»Den kedelige nyhed er, at det skal gøre ondt,« siger han og henviser til, at måden at få inflationen ned er ved at bruge færre penge.
Samme overordnede pointe kommer fra Danske Banks cheføkonom, Las Olsen:
»Det er en svær situation, politikerne står i, for man vil selvfølgelig gerne hjælpe dem, der har svært ved at få tingene til at hænge sammen. Men inflationen er jo samtidig et helt fundamentalt udtryk for, at vi har for mange penge i forhold til, hvor meget der er at købe.«
Børsens cheføkonom Steen Bocian har kaldt inflationshjælpen sammenlignelig med »et børneplaster på et åbent benbrud«, da danskerne står over for det største fald i reallønnen i 70 år, hvilket regeringen ifølge ham ikke kan komme i nærheden af at kompensere for.
Overvismand: Så længe det er fuldt finansieret
Carl-Johan Dalgaard, der er professor og overvismand i Det Økonomiske Råd, siger til Ritzau, at så længe tiltaget er fuldt finansieret, bør det ifølge ham ikke puste til inflationen.
»Men regeringen skal passe på med, at man ikke bare har afsat yderligere milliarder til finansloven på grund af den høje inflation, som så ender i denne pulje.«
»Alle tiltag, der får finansloven til at fremstå ekspansiv, det er ikke i udgangspunkt det ønskelige, fordi man risikerer at forværre inflationen,« siger Carl-Johan Dalgaard.
S-regeringen har tidligere fået kritik for den såkaldte varmecheck på 6.000 kroner, der skulle udbetales til 400.000 husstande for at hjælpe med varmeregningen. Kritikken lød, at det 2,4 milliarder kroner dyre tiltag blev betalt for ved at køre med større underskud i de offentlige budgetter – hvilket ville puste til inflationen.
Dertil har det efterfølgende vist sig, at en lang række borgere, der slet ikke skulle have haft checken, har fået den.
