Business-update: Verdens største lagre holder panikken nede i hårdt coronaramt land

Berlingskes businessredaktion guider dig til de vigtigste historier blandt de mange nyheder om coronavirussen, der vedrører økonomi og virksomheder.

Schweiz er hårdt ramt af coronaudbruddet, men mad kommer schweizerne ikke til at mangle. Heller ikke her i middelalderbyen Gruyères, som lægger navn til en af de berømte schweiziske oste. Fold sammen
Læs mere
Foto: Laurent Gillieron/EPA/Ritzau Scanpix

Uge 2 med nedlukning nærmer sig sin afslutning, og vi er nu halvvejs gennem nedlukningen af det offentlige Danmark.

Nedlukningen har siden 8. marts kostet 32.000 danskere jobbet, viser den nyeste opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet fredag eftermiddag.

Uge 2 var også ugen, hvor der blevet taget hul på debatten om, hvor længe nedlukningen kan blive ved, for der er en regning, der skal betales, og den vokser dag for dag. Den debat fortsætter helt sikkert i uge 3 efter vores nye tidsregning.

Her er dit overblik over dagens vigtigste historier om coronakrisen, der vedrører økonomi og virksomheder:

Verdens største lagre holder panikken nede i hårdt coronaramt land

De 8,5 millioner schweizere er godt forberedte på krisetider. Landet har nogle af verdens største strategiske lagre af fødevarer og medicin. De er opbygget, så landet ikke løber tør, når det utænkelige sker – som for eksempel en coronakrise.

Så selv om Schweiz er blandt de lande i Europa, som er hårdest ramt af coronaudbruddet målt på antal coronatilfælde i forhold til indbyggerantallet, bliver fødevareforsyninger ikke noget problem.

Ifølge Financial Times har Schweiz så store lagre af fødevarer og medicin, at det rækker til tre til seks måneders forbrug.

Og det er ifølge den britiske finansavis ikke noget nyt påfund. Tværtimod ligger det dybt i schweizerne, at der skal være noget i fadeburet til dårlige tider. Det har historien, landets geografi og dybe afhængighed af importerede varer lært dem.

Således var for eksempel lagerbeholdningen af sukker i 2019 på 63.000 ton.

Nu begynder milliarderne at rulle ud til virksomhederne

Hjælpepakkerne blev hurtigt forhandlet på plads. Til gengæld har flere erhvervsorganisationer klaget over, at det ikke går så hurtigt med at få dem gjort tilgængelige for virksomhederne.

Men nu er der snart penge på vej til de tusindvis af virksomheder, som har valgt at sende deres medarbejdere hjem på lønkompensation.

Onsdag åbnede Erhvervstyrelsen for ansøgninger, og fra næste uge vil pengene begynde at tikke ind hos virksomhederne, oplyser Erhvervsstyrelsen til Berlingske.

»Vi forventer, at de første ansøgere vil kunne se kompensationen på deres NemKonto i næste uge,« skriver Erhvervsstyrelsen.

Styrelsen åbnede for ansøgninger onsdag, og allerede i løbet af det første døgn søgte 4.690 virksomheder om lønkompensation.

Der er endnu ikke sat tal på, hvor mange medarbejdere, der er søgt om kompensation for. Men flere store virksomheder har i de seneste dage annonceret, at de vil gøre flittigt brug af ordningen.

Flere selvstændige kan få hjælp under coronakrisen

Fredag eftermiddag lukkede regeringen lidt mere op for pengeposen til selvstændige, der er hårdt ramte af coronakrisen.

Kompensationsordningen for selvstændige – både med og uden CVR-nummer – dækker nu personer med en omsætning eller indtægt på mindst 10.000 kr. månedligt i gennemsnit. Før var beløbsgrænsen på 15.000 kr.

Beløbsgrænsen er sænket for at hjælpe flere selvstændige, freelancere, kunstnere og personer med mindre indkomst, som forventer et indtægtstab på grund af coronakrisen, oplyser Erhvervsministeriet.

»Vi knokler for at holde hånden under danske arbejdspladser og give de danske lønmodtagere ro i maven. Ingen danskernes arbejdsliv er ens, og derfor kræver det også, at vi arbejder over en bred kam. Vi forsøger hele tiden at favne flest muligt og i særlig grad dem, som er hårdest ramt,« lyder det fra erhvervsminister Simon Kollerup (S) i en pressemeddelelse.

Her er fem skarpe bud på analyser og guider fra journalisterne på Berlingske Business:

1. Nu kommer diskussionen om coronanedlukningens pris: »Borgerne vil lide alvorligt«

Prisen for nedlukningen er blevet et brandvarmt emne. Alle ved, at regningen bliver stor, men den kan også blive for stor, lyder det advarende fra erhvervsfolk og forskere. Nedlukningen kan sætte sig dybe spor i eftertiden og udmagre uddannelsessystemer, sundhedssystemer og mange andre vitale funktioner til skade for næste generation og landets fremtid. Journalisterne Eva Jung og Jakob Chor folder dilemmaerne ud.

2. Danmark skal åbne 14. april – ellers bliver tømmermændene for store

Danmark har været lukket ned siden 11. marts, men efter påske må det være slut. Hvis ikke regeringen begynder at åbne samfundets aktiviteter risikerer man en selvnormalisering i befolkningen, mens skaden på erhvervslivet vokser eksplosivt. Den sundhedsforsvarlige normalisering bør være en af regeringens vigtigste prioriteter, skriver økonomisk redaktør på Berlingske, Ulrik Harald Bie, i en kommentar.

3. Klokken otte i morges ankom medicinen til Danmark: Nu afprøver de første danske patienter en mulig coronakur

Fredag indledte infektionsafdelingerne på syv danske hospitaler som de første i Europa forsøg med lægemidlet remdesivir, som i øjeblikket anses for at være det mest lovende bud på en behandling af covid-19. Lyngodkendelse fra myndighedernes side og et usædvanligt samarbejde på tværs af hospitalerne har gjort det muligt, skriver journalist Vibeke Lyngklip Svansø.

4. Disse hjemsendte danskere kan spare tusinder af skattekroner

Tusindvis af danskere med fri firmabil kan få lidt luft i et presset husholdningsbudget, hvis de bliver hjemsendt uden løn under coronakrisen. Hvis de lader bilen stå stille, kan de nemlig undgå at betale skat, skriver journalist Povl Dengsøe.

5. Danskerne er blandt de allerbedste til at arbejde hjemme

Coronakrisen vil blandt andet blive husket for interimistiske hjemmekontorer, hvor man efter bedste evne må få noget fra hånden. Heldigvis er vi danskere blandt de mest rutinerede i verden til at arbejde hjemmefra, viser tal fra Eurostat. Journalist Morten Laugesen fortæller om det nye arbejdsvilkår for tusindvis af danskere.