Business-update: Omstridt kødkonge forsøger at undgå personlig konkurs

Lønforskellen på mænd og kvinder er den største i 14 år, den danske inflation vil ifølge storbank styrtdykke de kommende måneder, og så risikerer kriseramt kødmand personlig konkurs. Det er nogle af historierne i dagens Business-update.

Det har været nogle vilde uger Skare Meat Packers, der er en gammel familievirksomhed i Vejen, som 78-årige Kurt Skare (foto) og hans datter, 51-årige Gitte Skare, har drevet. I midten af januar fandt fødevarestyrelsen over 250 ton gammelt kød uden sporbarhed, og siden da har virksomheden trukket adskillige overskrifter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Pr-foto
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godeftermiddag og velkommen til tirsdagens update fra os her fra Berlingske Business.

Vi skal blandt andet forbi historien om, hvor stor lønforskellen på mænd og kvinder er.

Men vi begynder med en positiv prognose fra Jyske Bank:

Storbank: Dansk inflation vil styrtdykke de kommende måneder

Der er godt nyt på vej til danskerne.

I hvert fald hvis man spørger Jyske Bank.

Ifølge storbanken vil store fald i energipriserne nemlig udløse et stort dyk i den danske inflation de kommende måneder.

Det vurderer banken i en ny analyse, som Finans beskriver.

Ifølge banken vil også priser på andre varer og tjenester styrtdykke. Det kan give en årsstigning i inflationen på omtrent seks procent allerede i februar og på kun 0,5 procent i oktober, mener banken.

Inflationen toppede i oktober sidste år på 10,1 procent.

Lønforskellen på mænd og kvinder er den største i 14 år

Selvom der i en årrække har været markant flere kvinder end mænd, der tager en lang videregående uddannelse, er det stadig mændene, der løber med de højeste lønninger.

Og forskellen på kvinders og mænds disponible indkomst er nu den største siden 2007.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, som Finans beskriver.

I 2021 var kvinders disponible indkomst i gennemsnit 22 procent lavere end mændenes. Og det på trods af at 51 procent af kvinderne mellem 30 og 35 år har fuldført en videregående uddannelse mod 36 procent blandt mændene i samme aldersgruppe.

Kvinders pensionsformuer var desuden i gennemsnit 20 procent lavere end mænds i 2021.

Omstridt kødmand forsøger at undgå personlig konkurs

Den kriseramte kødkonge Kurt Skare er nu i personlig rekonstruktion.

Det skriver Børsen på baggrund af oplysninger fra Statstidende.

Dermed bliver det nu undersøgt, hvordan han kan undgå en personlig konkurs.

Den personlige rekonstruktion kommer i kølvandet på nogle vilde uger for den familieejede kødkoncern Skare.

I midten af januar fandt fødevarestyrelsen over 250 ton kød uden sporbarhed i Skare Meat Packers. Det fik dagligvarekoncernen Salling Group til at fyre kødvirksomheden som leverandør.

Og i sidste uge blev otte af selskaberne i Skare-koncernen begæret konkurs, mens to af Skares selskaber, der beskæftiger sig med pålæg, gik fri.

Tre uundværlige fra Berlingske Business

Du har måske allerede set dem, mens du har læst Berlingske i dag, men her er tre historier fra Berlingske Business, som vi synes, at du bør læse.

A: Fra bund til top: Dansk eliteaktie banker op efter regnskab

Ambu-aktien faldt 49 procent i værdi i 2022, men er nu årets bedste aktie. Et stærkt og overraskende godt regnskab blåstempler ny topchef.

Læs hele artiklen her.

B: DSB går sammen med pengestærke partner: Nye parker og boldbaner midt i København

Det er især fokus på bæredygtighed og grønne områder, der har trukket de nye partnere til.

Læs hele artiklen her.

C: Stine Bosse: »Den er gal i Coop – og derfor genopstiller jeg ikke«

Den fremtrædende erhvervskvinde Stine Bosse er kørt træt i Coop. For man har ikke været villig til at træffe de nødvendige beslutninger, der blandt andet kunne have reddet Irma, mener hun.

Læs hele artiklen her.