Britiske virksomheder sender nødråb: Kom nu videre

Der er ikke udsigt til en hurtig afklaring på Brexit, og britiske virksomheder lider i stadig højere grad under usikkerheden. Dertil kommer, at der er stigende risiko for en valgsejr til Labour, hvis det hele ender med nyvalg. Så er der nationaliseringer på menuen.

Premierminister Mays dage er talte, men for virksomhederne er den politiske usikkerhed uden ende. Det påvirker investeringslysten og vækstpotentialet i britisk økonomi. Fold sammen
Læs mere
Foto: POOL

Der er lang tid til oktober, og det britiske parlament har indtil nu ikke vist synderligt hastværk med at få afklaret sin fremtid. Men det betyder samtidig, at britiske virksomheder kan fortsætte med at være fanget i uvishedens skærsild. Og usikkerheden er ikke blevet mindre i takt med, at de politiske udsigter bliver stadig mere tågede med risiko for, at ekstremer fra enten højre eller venstre sætter sig for bordenden.

Theresa May er meget snart færdig som premierminister. Det har længe været skriften på væggen og en vigtig faktor i sammenbruddet i forhandlingerne med Labour om et nationalt kompromis om skilsmisseaftalen: Hvad end May ville tilbyde, kunne efterfølgeren trække af bordet igen. Det er nøjagtigt den samme situation, som EU har været igennem i hele processen. Det har heller ikke hjulpet, at der er borgerkrig internt i Labour om, hvorvidt briterne igen skal have mulighed for at stemme om Brexit. Mays reviderede skilsmisseaftale er stendød allerede inden ankomsten til parlamentet.

Meget tyder nu på, at det bliver en hård Brexit-tilhænger, der kommer til at stå i spidsen for de Konservative. Hvorvidt en sådan person vil kunne finde opbakning i parlamentet, er et godt spørgsmål. Men en konservativ regering under ledelse af eksempelvis den tidligere udenrigsminister Boris Johnson eller tidligere Brexit-minister Dominic Raab øger risikoen for, at Storbritannien falder ud af EU ved udgangen af oktober uden en aftale. Johnson er blevet berømt for sine mange udbrud, herunder »fuck business« i overvejelserne om Storbritanniens forhold til EU.

Både Johnson og Raab vil søge at genforhandle skilsmisseaftalen med EU, hvilket der ikke er udsigt til vil ske. Medmindre parlamentet direkte overtager regeringsmagten gennem en samlingsregering, er processen skruet sådan sammen, at man forlader EU uden en aftale, hvis der ikke er flertal for et alternativ.

Det er den virkelighed, som virksomhederne fortsat skal forholde sig til. Den kvartalsvise vækst i britisk økonomi var på 0,5 pct. i første kvartal, hvilket også var vækstraten i erhvervsinvesteringerne. Under normale omstændigheder vil denne kombination være positivt, men det er længe siden, at noget var normalt i britisk økonomi. Væksten i årets første tre måneder skyldes primært, at virksomhederne (og den offentlige sektor) forberedte sig på et muligt hårdt Brexit den 29. marts. Den indenlandske efterspørgsel viste den største kvartalsvise stigning (korrigeret for inflation), siden statistikken blev påbegyndt i 1955.

Virksomhedernes lagre – især i industrien – steg kraftigt både af inputvarer, hvis forsyningslinjerne blev brudt, men også af færdige produkter. Importen fik derfor også et stort løft. Confederation of British Industries (CBI) rapporterer, at lagrene af færdige varer er på det højeste niveau siden den finansielle krise, og at indgående ordrer samtidig er faldet kraftigt. Men eksempelvis steg både produktion og eksport af lægemidler også kraftigt inden den originale Brexit-dato.

Lageropbygningen kan føre til negativ vækst i de kommende måneder. Hvis man dykker ned i væksttallene, så var der også en sort sky fra produktionen af finansielle tjenesteydelser og erhvervsrettede ydelser. Her var der for første gang siden 2009 et fald i aktiviteten. Tillidsindikatorerne fra britisk økonomi fortsætter med at ligge lige omkring grænsen for nulvækst, når man ser bort fra løftet fra industriens lagre.

Desuden fortsætter striben af udmeldinger fra virksomheder, der lukker produktion i Storbritannien. Seneste drama er om British Steel, der nu er gået i betalingsstandsning. Virksomheden skyder selv skylden på usikkerheden i forbindelse med Brexit. Meget af dårligdommen fortsætter dog med at være koncentreret i bilindustrien.

Der er dog også en anden sort sky, som den politiske usikkerhed har gjort større. CBI pegede ved sit årsmøde i denne uge også på Labours plan om renationaliseringer af en række industrier – senest National Grid, der står for el- og naturgasdistributionen. Meningsmålingerne for et eventuelt parlamentsvalg peger lige nu i alle retninger, men ved en Labour-valgsejr kan der ske den mest markante vending i britisk politik siden nationaliseringerne i efterkrigsårene. Samtidig er der lagt op til store skattestigninger.

Det er noget, som det private erhvervsliv er nødt til at tage med i sine overvejelser om fremtiden. De færreste vil investere i ny produktion i et sådant giftigt erhvervsklima, og erhvervsinvesteringerne må forventes at genoptage den faldende tendens, indtil virksomhederne i oktober igen bliver tvunget til nye uproduktive tiltag for at forberede sig på et hårdt Brexit. Og mens virksomhederne sidder på hænderne, vil kapitalapparatet blive mere nedslidt, investeringer i højere produktivitet udskudt og den britiske økonomi stadig mindre konkurrencedygtig.

Almindelige briter oplever lige nu pæne stigninger i reallønnen i takt med, at et meget stramt arbejdsmarked har presset lønstigningerne op, mens inflationen er aftaget. Men skibsassociationen til Boris Johnsons løfte om at gøre Brexit til en »titanic success« bliver stadig mere relevant.