Brexit-stilhed er øredøvende larm for virksomhederne

Britiske virksomheder har de seneste måneder været dybt optaget af at forberede sig på den katastrofale »no-deal«-situation. Nu er Brexit udskudt, og dagligdagen melder sig igen. Erhvervstilliden er svækket, og usikkerheden om fremtiden hiver ned i investeringslysten. Selvom væksten ser ud til at blive højere end i euroområdet, er det primært for lånte penge.

Privatforbruget er drivkraften i britisk økonomi, men evige brandudslag og butiksdød er dagligdagen for den britiske detailsektor. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN

Mens sæbeoperaen om Brexit kan fortsætte frem til udgangen af oktober, er der stadig flere britiske husholdninger og virksomheder, der spørger sig selv om, hvad fremtiden vil bringe. Den seneste vækstprognose fra Den Internationale Valutafond (IMF) fra midten af april indikerer en vækst i år på 1,2 pct., hvilket er lavere end i foregående år – og en nedjustering i forhold til tidligere. Men dog betydeligt mere end forventet i eurolande som Tyskland og Italien.

Er de negative forudsigelser om de økonomiske konsekvenser af Brexit dermed overgjorte? Det kan man ikke svare entydigt på endnu.

Den britiske økonomi voksede i 2018 med 3,4 mia. pund. Privatforbruget har længe været drivkraften i aktiviteten, mens erhvervsinvesteringerne faldt i samtlige fire kvartaler. Året bød også for alvor på øgede forberedelser i forhold til Brexit. Det gælder i forhold til det lange sigt, hvor der er ansat tusindvis i den offentlige administration i London for at håndtere tilværelsen uden for Bruxelles vingefang. Det gælder også det korte sigt, hvor forberedelserne på no-deal-scenariet for alvor tog fart efter sommeren. Disse forberedelser fremmer ikke Storbritanniens vækstpotentiale, men er alene en forsikring mod noget, der vil have alvorlige negative konsekvenser. Når de offentlige og private forberedelser lægges sammen, vil det ikke overraske, hvis det svarer til den samlede stigning i britisk aktivitet.

Det er også temaet for økonomien i årets begyndelse. Britisk import af varer tog et stort hop efter årsskiftet i takt med, at virksomhederne opbyggede lagre af komponenter for at imødegå en eventuel periode med leveringsproblemer. Der er opført lagerhaller en masse; medicinlagrene er blevet fyldt – og der er købt flere køleskabe til at opbevare medicinen.

Tillidsbarometret for industrien (PMI) steg kraftigt i marts, men det skyldes alene lageropbygningen, som var en af de kraftigste nogensinde, observeret i G7-landene. Det fortsatte ind i april, indtil Brexit igen blev udskudt. Faktisk er eksporten nok også steget i peroden, da Storbritannien producerer varer, der bruges i produktion andre steder. Handelsunderskuddet var i årets begyndelse det største nogensinde. Dertil kommer naturligvis nye ansættelser i administration, både offentligt og privat. Tilsammen har væksten derfor nok været ganske høj i året første kvartal, men på en meget svag baggrund.

De nye PMI-tal for april fortæller dog også en langt mere dyster historie. Fremgangen i produktionen og nye ordrer aftog kraftig i fart, og eksportordrerne faldt med den næsthøjeste fart siden krisen i de nye vækstøkonomier i 2015. Ifølge virksomhedernes indmeldinger er beskæftigelsen i industrien også faldende. Det seneste bovskud for bilsektoren er, at ærkebritiske (men indisk ejede) Jaguar Land Rovers nye Defender-model skal produceres i Slovakiet og ikke i Storbritannien.

Det er netop produktionen af nye modeller, hvor produktionsapparatet skal omstilles, der er det kritiske. I takt med at gamle modeller udfases, må det forventes, at britisk bilindustri lukker ned. På et tidspunkt forsvinder den kritiske masse, der gør produktionen økonomisk bæredygtig, og så lukker resten hurtigt, som vi selv oplevede med skibsværfter og tekstilindustrien i forrige århundrede.

Optimismen i byggesektoren holdes primært oppe af boligbyggeriet, hvor der er et betydeligt efterslæb i forhold til behovet. Boligpriserne stiger fortsat i Storbritannien, dog ikke i London-området, hvor beskæftigelsesvæksten næsten er gået i stå efter en række gyldne år. Mellem 2012 og 2015 voksede beskæftigelsen i London med tre pct. om året mod godt én pct. for resten af Storbritannien. Nu er jobvæksten på vej mod nul, og sammensætningen er nok forskubbet i retning af lavere indkomstgrupper.

Erhvervsinvesteringer er en sladrehank

Faldende optimisme og udsigt til først en længere periode med uafklarede forhold om skilsmissen og siden en længere periode med uafklarede handelsforhold betyder, at erhvervsinvesteringerne vil fortsætte nedad, når der tages højde for de påtvungne no-deal-forberedelser.

Britisk økonomi står og falder med husholdningerne. Lønvæksten er tiltaget til 3,5 pct., og med faldende inflation er der igen vækst i reallønnen. Beskæftigelsen stiger også fortsat, og stadig flere briter er kommet ind i arbejdsmarkedet i takt med, at europæerne er rejst hjem. Det betyder, at husholdningernes vurdering af privatøkonomien faktisk er på et ganske højt niveau, mens vurderingen af den nationale økonomi er i kulkælderen.

Men britiske forbrugere har de senere år opført sig komplet modsat deres fætre og kusiner på fastlandet. Hvor vores opsparingsrater er steget kraftigt, ligger opsparingen i britiske husholdninger på det laveste niveau siden 1960erne. Samtidig fortsætter gælden med at stige, omend væksten nu hedder godt tre procent i forhold til otte procent for et par år siden. Det betyder også, at fortsat pæn vækst i Storbritannien i nogen grad sker for lånte penge. Brandudsalg og en omsiggribende butiksdød er allerede dagligdagen for den britiske detailsektor. En dag skal underskuddet på handelsbalancen lukkes, og gældsætningen i husholdningerne reduceres. Det vil give et større økonomisk tilbageslag – hårdt Brexit eller ej.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør