Britiske husholdninger får et kæmpe chok – største udhuling af levestandarden i over 60 år

Inflationen udfordrer købekraften i Storbritannien i et hidtil uset omfang. Og nationalbankens seneste meldinger vidner om, at det skal blive langt værre, før det bliver bedre.

Inflationen i Storbritannien ventes at runde 13 procent inden årets udgang, det højeste i fire årtier, og Bank of England har netop hævet styringsrenten med et halvt procentpoint til 1,75 procent – den højeste rente siden 2008 – for at tøjle den. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tolga Akmen/EPA/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Man kan mene, at ord som »rekordhøjt« og »historisk« er blevet udvandet i løbet af det sidste halve år.

Men det er nu engang svært at beskrive det, der foregår i den britiske økonomi, uden at bruge adjektiverne.

Inflationen ventes at runde 13 procent inden årets udgang, det højeste i fire årtier, og Bank of England har netop hævet styringsrenten med et halvt procentpoint til 1,75 procent – den højeste rente siden 2008 – for at tøjle den.

Dertil forudsiger banken, at sammenfaldet af kriser vil føre til det største indhug i briternes realløn og dermed fald i levestandard, siden opgørelserne startede i 1963, med et fald på 3,7 procent i 2022 og 2023, skriver The Telegraph.

En typisk årlig arbejderindkomst på 30.000 pund i 2021-tal vil ved udgangen af næste år være skrumpet med 1.800 pund – eller hvad der svarer til 15.000 kroner.

Avisen skriver, at økonomien forventes at skrumpe i fem kvartaler i træk fra slutningen af ​​2022, hvor højere arbejdsløshed og en opbremsning i forbruget vil kaste Storbritannien ud i den længste recession siden finanskrisen.

Eneste redskab

Dermed vil den britiske økonomi blive mindre, end den var før coronakrisen, og over 900.000 flere vil være arbejdsløse i 2025. I dag er omkring 1,25 millioner briter arbejdsløse.

Forklaringen på den tårnhøje inflation er den samme som i resten af verden. Coronapandemien og krigen har i en ubehagelig cocktail sat forsyningskæderne under pres og banket energipriserne i vejret, således at alt bliver dyrere.

I et klima med lav arbejdsløshed bruges det til at presse lønningerne opad, hvilket måske skærmer den enkelte borger fra inflationen umiddelbart, men det resulterer samtidig i en løn-pris-spiral, der skubber inflationen yderligere, fordi forbrugernes efterspørgsel ikke falder.

Det er nemlig primært det, der kan tøjle inflationen. Af samme årsag var Den Internationale Valutafond (IMF) for nylig ude og advare mod, at regeringer skærmer forbrugerne fra de høje energipriser ved at subsidiere energisektoren. Et lavere forbrug skal tvinge priserne ned.

I hele eurozonen er inflationen nemlig tårnhøj.

I de 19 lande, der har euroen som valuta, steg inflationen fra 8,6 procent i juni til 8,9 procent i juli.