Mandag har regeringen præsenteret forslag til finanslov for 2022, og den indeholder en finanseffekt på minus 1,9 pct.
Dermed er opbremsningen på dette års finanslovsudspil større, end da Poul Schlüter gennemførte kartoffelkuren i 1980erne, og der er tale om »den måske strammeste finanslov i efterkrigstiden,« lyder det fra Berlingskes erhvervsredaktør Thomas Bernt Henriksen.
»Når man ser på finanspolitikken eksklusive de ekstraordinære kompensations- og nødpakker, så tangerer den finanspolitiske stramning genopretningspakken fra 2010 efter finankrisen,« siger han.
Han henviser til, at der ellers i løbet af coronakrisen har været debat om regeringens ansvarlighed i finanspolitikken, efter statsminister Mette Frederiksen (S) udtalte, at man ikke skulle gå så meget op i gældsætningen.
»Men ingen kan anfægte den ansvarlige finanspolitik, når de offentlige underskud holder sig inden for EUs grænser,« siger erhvervsredaktøren.
To røde lamper, der truer den økonomiske stabilitet
Selvom regeringen lægger op til en stram finanslov, er der ifølge erhvervsredaktøren to røde lamper i dansk økonomi.
»De er ikke højrøde, men de er trusler mod den økonomiske stabilitet,« siger han.
Den ene er situationen på arbejdsmarkedet, hvor manglen på arbejdskraft strammer til. Mandag kom der nye tal fra Danmarks Statistik, som viste, at 28 procent af virksomhederne i august meldte, at de mangler ansatte. Det er den højeste andel i de ti år, statistikken er lavet. Alligevel er der i regeringens udspil til finansloven for 2022 ikke umiddelbart konkrete tiltag, der skal skaffe flere hænder til arbejdsmarkedet.
Den anden røde lampe, der kan true den økonomiske stabilitet, er boligmarkedet, som stadig er glohedt. Væksten i boligpriserne forventes nu at blive den højeste siden 2006 – og der er grund til årvågenhed, lyder det i Økonomisk Redegørelse, som også blev præsenteret mandag.
»Regeringens økonomer peger selv på arbejdsmarkedet og boligmarkedet som de røde lamper, men finansloven indeholder ingen større forsøg på at inddæmme truslerne mod opsvinget ud over en mindre tilpasning af boligjobordningen,« siger Thomas Bernt Henriksen.
