Bankøkonomer vildt uenige om afgørende tal for huspriser: »Komplet uanvendeligt«

Efter et særdeles godt første kvartal på boligmarkedet er boligøkonomer dybt uenige om, hvorvidt det siger noget om coronakrisens effekt på markedet.

Lise Nytoft Bergmann, chefanalytiker og boligøkonom i Nordea Kredit, fastslår, at boligmarkedet har klaret sig godt på trods af udbruddet af coronavirussen og den efterfølgende nedlukning af Danmark 11. marts. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jonas Skovbjerg Fogh

Det er en ganske normal og tilbagevendende foreteelse, at landets bankøkonomer kaster sig over den såkaldte Boligmarkedsstatistik fra Finans Danmark og giver deres vurdering af tallenes betydning for boligmarkedet.

Ofte foregår den øvelse med en stor portion enighed blandt økonomerne om, hvordan tallene skal tolkes, og hvad det fortæller om boligkøbernes økonomiske forfatning – en vigtig strømpil for hele Danmarks økonomi.

Men i dag, hvor Boligmarkedsstatistikken for første kvartal er blevet udgivet, er to af landets mest fremtrædende bankøkonomer langtfra enige om, hvad tallene kan bruges til at fortælle om coronakrisens betydning for boligmarkedet.

Lidt fakta først.

Omkring 1.900 sommerhuse skiftede ejere i første kvartal 2020. Det er det højeste antal handler i årets første kvartal siden 2004, og handelspriserne er de højeste siden andet kvartal 2010, viser tallene fra Finans Danmark.

Konkret var huspriserne uændrede i første kvartal, mens lejligheder og fritidshuse steg med henholdsvis 2,2 procent og 1,3 procent. Målt over det seneste år, det vil sige fra første kvartal 2019 til første kvartal 2020, er huspriserne steget med 4,1 procent, ejerlejlighedspriserne med 5,6 procent og fritidshuspriserne med ikke mindre end 7,0 procent.

I en e-mail fra Nordea Kredit under overskriften »Boligmarkedsstatistikken bekræfter, at boligmarkedet har klaret sig godt under coronakrisen«, slår Lise Nytoft Bergmann, chefanalytiker og boligøkonom, fast, at boligmarkedet har klaret sig godt på trods af udbruddet af coronavirussen og den efterfølgende nedlukning af Danmark 11. marts.

»Både lejligheds- og fritidshuspriserne steg i første kvartal, mens huspriserne holdt niveauet, og statistikken bekræfter dermed de hurtige men mere uofficielle meldinger, vi har fået om boligprisudviklingen fra ejendomsmæglere og boligsites. Det giver håb om, at det samme vil gøre sig gældende for andet kvartal, hvor de foreløbige data også har været positive,« skriver hun i meddelelsen.

Men de nye tal vækker en anden konklusion hos Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank. Tallene fortæller slet og ret kun, at det gik godt op til krisen, mener han.

Cheføkonomen saver mildest talt tallene midt over, når det gælder at bruge dem til at sige noget om coronakrisens betydning for markedet.

»Dagens tal er komplet uanvendeligt til at afdække coronakrisens betydning for boligmarkedet, da det dækker hele første kvartal, og krisen først ramte i den allersidste del af kvartalet. Men den kan fortælle noget om den robusthed og optimisme, som boligmarkedet ramte krisen med, og som var høj. Det er også et af argumenterne for, at coronakrisen alene vil efterlade et blot mildt slag på boligmarkedet,« skriver Jeppe Juul Borre.

I sin vurdering af tallene afviser Lise Nytoft Bergmann, at det skulle være forhastet at drage den konklusion, at boligmarkedet er kommet godt igennem coronakrisen.

»Mette Frederiksen lukkede først landet ned 11. marts, men allerede i ugerne inden var virussnakken massiv, og havde epidemien skræmt køberne væk, ville vi derfor godt have kunnet se det i dagens tal, selvom de både dækker over januar, februar og marts,« skriver hun.

Jeppe Juul Borre deler analysen af, at boligmarkedet generelt set har det godt, og at der har været positive tegn.

Han peger på, at der er kommet »væsentligt mere ro på Vismændenes udsigter for boligmarkedet«. Samtidig forventer Nationalbanken et mildt »slag«.

»Vigtigt er det dog at sige, at det er alt for tidligt at drage de endelige konsekvenser for boligmarkedet og allerede nu afblæse coronakrisens betydning. Priserne har i de mere friske statistikker vel at mærke peget en smule ned, og vi forventer, at der er fortsatte små prisfald i vente,« skriver Jeppe Juul Borre i sin kommentar.

Fra Lise Nytoft Bergmann lyder det, at langt de fleste boligejere godt kan afblæse frygten for coronakrisen den »kommende tid«. Prognoserne er enige om, at nedturen bliver kort, og at priserne allerede vil begynde at stige igen i 2021, påpeger hun.

»Kombineret med de seneste års flotte prisstigninger kan langt de fleste boligejere være trygge ved den kommende tids udvikling, også selvom vi får et mindre fald i boligpriserne.«

I e-mailen til Berlingske skriver Lise Nytoft, at hun på ingen måde bruger tallene til at afblæse krisens betydning, og at hun er enig med Jeppe Juul Borre i, at tallene ikke dækker hele kriseperioden men kun den første del.

»Det er helt korrekt, at Danmark først lukker ned 11. marts, men folk vidste allerede ugerne inden, at det her var meget alvorligt, og at det kunne få store konsekvenser, hvis det blev til en pandemi, og at det ville selvfølgelig også kunne aflæses i Boligmarkedsstatistikken, hvis det havde skræmt folk væk.«

Hun mener, at det er rimeligt at konkludere, at første del af coronakrisen ikke har ramt boligmarkedet hårdt.

Jeppe Juul Borre fastholder, at man skal tage store forbehold med hensyn til at konkludere noget om coronakrisen.

»Coronakrisen rammer for alvor omkring uge 11-12, og kvartalet går frem til uge 14. Så det er en yderst begrænset del af krisen, der overhovedet er i de tal. Der kan ligge så meget i de foregående uger, der påvirker hele perioden,« siger han.

Den store handelsaktivitet, der ses lige nu, hænger sammen med udskudte bolighandler, mener Jeppe Juul Borre. Cheføkonomen vurderer, at boligpriserne skal en sjat ned i løbet af året.

»Med en anelse højere ledighed, renter og mindre købekraft skal huspriserne tre procent ned, når vi når årets udgang ifølge vores vurdering,« siger han.