Efterspørgsel på særlig boligtype tordner i vejret under coronakrisen

Under coronakrisen er der kommet betydeligt flere lejeboliger på markedet, viser nye tal. Men samtidig er efterspørgslen tordnet i vejret, fortæller blandt andre direktøren for Danmarks største lejeboligportal.

Nordhavn er blandt de områder i København, hvor der er blevet bygget rigtigt mange nye boliger de senere år. En del af dem bliver udbudt som lejeboliger gennem udlejningsplatforme som Boligportal, der under coronakrisen har oplevet en markant stigning i både udbud og efterspørgsel. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Boligsøgende danskere har fået langt flere lejeboliger at vælge mellem under coronakrisen.

Den dårlige nyhed er, at interessen for at bo til leje også er steget enormt, så man skal være hurtig for at få fingrene i de mest attraktive lejemål. Det påpeger flere aktører fra udlejningsbranchen.