Analyse: Våbenhvile i handelskrigen – men alfahannerne er langt fra enige

USA og Kina indgik i weekenden en våbenhvile i handelskrigen, hvilket begge parter havde brug for. Der er dog fortsat stor tvivl om, hvad man egentlig er blevet enige om – og der er meget lange udsigter til at indgå en større handelsaftale i løbet af de kommende 90 dage. Men uret tikker nu højt.

Kinas præsident, Xi Jinping, og USAs præsident, Donald Trump, til en forretningsmiddag efter G20-mødet i Buenos Aires, Argentina i begyndelsen af december. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kevin Lamarque/Reuters

Våbenhvilen i handelskrigen mellem USA og Kina giver begge parter et pusterum til at regruppere og justere strategien fremadrettet.

De kommende 90 dage skal USA og Kina nu forhandle om alle de store stridsmål som tvungen teknologioverførsel, intellektuelle rettigheder, fysiske handelsbarrierer, cyberkriminalitet samt markedsadgang for tjenesteydelser og landbrugsvarer.

Præsident Trump har lovet ikke at hæve straftolden fra ti pct. til 25 pct. på kinesiske varer for 200 mia. dollar pr. 1. januar, der ellers lå i kortene. Kina har lovet at købe uspecificerede mængder af amerikanske landbrugs-, energi- og industrivarer. Langt de fleste landbrugs- og industrivarer er lige nu omfattet af straftold, og betingelserne for de uspecificerede kinesiske køb er endnu uklare.

Pusterummet var tiltrængt for begge parter.

For Kina er al forhaling af handelskrigen godt, da man – på kort sigt – er i defensiven. Det giver mulighed for at sætte mere gang i økonomien inden, at amerikansk straftold for alvor begynder at ramme eksporten. Tidligere runders straftold på 25 pct. på varer for over 60 mia. dollar har haft en indvirkning, men tolden på ti pct. fra september svarer faktisk nogenlunde til, hvad den kinesiske valuta (yuan) er blevet svækket med siden april. Derfor er effekten herfra indtil videre begrænset.

Der er dog også tegn på opbremsning i den indenlandske kinesiske økonomi, blandt andet er bilsalget faldet ret kraftigt. Virksomhedernes overskud har været faldende siden udgangen af 2017, og indkøbschefernes optimisme (Markit PMI) er faldet til det laveste niveau siden mini-krisen i 2016 og nærmer sig 50, hvilket normalt ses som grænsen mellem vækst og tilbagegang.

For præsident Trump er den stærke amerikanske økonomi et vigtigt trumfkort. Men der er også svagheder, og landbruget har især været hårdt ramt på trods af en hjælpepakke på 12 mia. dollar. Et af de lidt oversete resultater fra midtvejsvalget er, at Republikanerne tabte to af deres tre repræsentanter fra landbrugsstaten Iowa (der er i alt fire pladser).

Landbruget klager over, at høsten rådner i lagerbygningerne, og prisen på amerikanske sojabønner er fortsat underdrejet. De kommende måneder skal landmændene – sammen med deres banker – beslutte, hvilke afgrøder der skal plantes til foråret. Hvis ikke prisen på sojabønner retter sig, så bliver der plantet noget andet. Det vil være et alvorligt slag for amerikansk eksport. Derfor skal Kina nu købe amerikanske sojabønner. Prisen på amerikanske sojabønner steg ikke overraskende mandag morgen, men er fortsat over ti procent lavere end i foråret.

For olieindustrien er de seneste måneders generelle prisfald blevet yderligere forstærket af en overproduktion til det amerikanske marked. Den amerikanske referencepris (WTI) er otte dollar under den globale referencepris (Brent); til sammenligning var prisforskellen kun to dollar indtil midten af 2017. De amerikanske olielagre er steget kraftigt siden august, og selv om eksporten har rettet sig efter en svag periode, så vil et stort opkøb fra Kina hjælpe på ligevægten på det amerikanske marked, uden at det presser den globale pris opad.

Præsident Trump har forsøgt at skyde skylden på faldende aktiekurser over på den amerikanske centralbank, men samtidig er det ret åbenlyst, at en fortsat optrapning af handelskrigen ikke er, hvad virksomhederne ønsker. Der er nok faldet knap så pæne ord, når præsidenten hænger ud med sine Wall Street-venner i det floridanske vinterhi Mar-a-Lago.

Pusterum, men …

Våbenhvilen giver et pusterum, og det er et positivt tegn, at de to præsidenter har et respektfuldt forhold. Men begge præsidenter er også alfahanner, der ikke har tænkt sig at tabe ansigt. At forhandle en ambitiøs handelsaftale på plads i løbet af 90 dage er ret optimistisk; EUs handelsaftale med Canada tog syv år.

Det er også bemærkelsesværdigt, at der ikke er udsendt en fælles meddelelse om, hvad man er enige om. De amerikanske myndigheder har givet flere detaljer om aftalen, mens kinesiske myndigheder ifølge Reuters mere har udtalt sig i brede vendinger. Præsident Trump tweetede sent søndag, at Kina vil »reducere og fjerne« tolden på amerikanske biler. Det fremgår ingen steder af de officielle udtalelser. Kina nedsatte tidligere på året tolden på alle importerede biler fra 25 pct. til 15 pct., men amerikanske biler blev efterfølgende pålagt en straftold på 25 pct. i modsvar til amerikansk straftold.

Kernen i striden er fortsat den kinesiske ambitiøse industristrategi »Made in China 2025«, men de seneste måneder har den amerikanske regering også fremhævet f.eks. statsstøtte til kinesiske virksomheder og styring af den kinesiske valuta som emner, der skal omfattes af en aftale. Jo mere USA ønsker at tilføje listen, desto mindre er sandsynligheden for en større aftale.

Meget tyder således fortsat på, at 2019 vil byde på en yderligere optrapning af de globale handelskonflikter. Men evnen til at tale sammen er trods alt positiv.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør