Analyse: Højeste ledighed siden Depressionen – USA er tvunget i knæ

Den amerikanske ledighed steg i april til det højeste niveau siden 1930erne. Coronakrisen har ramt alle dele af amerikansk økonomi, og endnu mere dårligdom venter i rapporten fra maj. Genåbningen vil langsomt få folk tilbage i job, men en forhastet genåbning er en dårlig genåbning. Amerikansk økonomi vil ligge underdrejet i lang tid.

På Roosevelt-monumentet i Washington står statuer af arbejdsløse til minde om Depressionen, som præsident Franklin D. Roosevelt trak USA ud af i 1930erne. Det var først med Anden Verdenskrig, at økonomien endelig kom sig. Karen Bleier/AFP/Ritzau Scanpix

20.500.000.

Så mange job forsvandt i USA mellem midten af marts og midten af april. At vente på aprils store jobrapport – »kongetallet« for amerikansk økonomi – har næsten været som at vente på et flystyrt, man vidste ville ske.