Analyse: Britiske virksomheders grimme udfordringer

Med godt 70 dage tilbage før Brexit er erhvervslivet taget som gidsel i det politiske drama. Ingen ved, hvad fremtiden bringer, og urets højlydte tikken påvirker nu ikke bare investeringer, men også lavpraktiske dagligdagsbeslutninger. Det drejer sig om at få klarhed hurtigst muligt. Men det sker nok ikke.

Sundhedsminister Matt Hancock praler med at være verdens største køber af køleskabe. Som en del af Storbritanniens no deal-forberedelser spiller køleskabe til opbevaring af medicin en vigtig rolle – de produceres nemlig ikke indenlandsk. FACUNDO ARRIZABALAGA

Man ved, at noget ikke er helt normalt, når en sundhedsminister praler med at være verdens største køber af køleskabe. Men som en del af Storbritanniens no deal-forberedelser spiller køleskabe til opbevaring af medicin en vigtig rolle. De produceres ikke indenlandsk. Derfor vil den britiske handelsbalance i årets første kvartal også højst sandsynligt afspejle en massiv lageropbygning i både den offentlige og private sektor.

Det er ikke et spørgsmål om langsigtede udfordringer, men handler lavpraktisk om, hvordan man sikrer varer på hylderne 30. marts, hvis nu de britiske politikere fumlegænger sig ud af EU.