Amerikanske fragtskibe med naturgas på vej til Europa: »Det er et plaster på såret«

De europæiske gaspriser dykker for sjette dag i streg efter nyheden om, at friske gasforsyninger er på vej fra USA. Dog mener chefanalytiker, at det blot vil have kortvarig effekt på Europas dybe energikrise.

Fra Rusland går fire rørledninger til Europa, men gasleverancerne er 35 procent mindre sammenlignet med samme tidspunkt sidste år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Odd Andersen/AFP/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

20 amerikanske fragtskibe fyldt op med flydende naturgas har sat ny kurs og vendt snuden mod europæiske havne.

Og det falder mildt sagt på et tørt sted, mens Europa står midt i en dyb energikrise. Meldingen om de amerikanske forsyninger har over de seneste seks dage fået de europæiske priser på gas til at falde, som de ikke er faldet i mere end et år.

Onsdag dykkede det hollandske markedsindeks med 9,7 procent til 96 euro pr. megawatt-time (MWh) ifølge Bloomberg. Blot få dage før jul nåede indekset usete højder med knap 190 euro pr. MWh.

Ole Hansen, chef for råvarestrategi i Saxo Bank, siger, at de kommende forsyninger er en lille hjælp i en »voldsomt kritisk situation«, hvor gasleverancerne er presset helt i bund.

»Det er et plaster på såret. Det vil kun have en kortvarig effekt, og danske familier skal ikke forvente, at gas- og elregningen kommer til at falde lige foreløbig. Problemet er, at skibene skal komme konstant, før det kan opveje for de manglende forsyninger, vi normalt får fra Rusland og Norge,« siger han.

Russisk gasstop

Selvom gaspriserne har set sit mest langvarige fald i år, er prisen fortsat seks gange så høj som det femårige gennemsnit på 15,5 euro pr. MWh.

Dykket kommer, efter at energipriserne bredt har været på himmelflugt gennem de seneste to måneder og er steget til historiske højder. Og det kan både forbrugerne og virksomhederne mærke.

Krisen skyldes en kombination af flere forskellige faktorer. Da verden bevægede sig ud af coronanedlukning henover foråret og sommeren, eksploderede efterspørgslen på varer, herunder på gas til produktion.

Samtidig har kapaciteten haft svært ved at følge med. Blandt andet fordi der blev sat prop i gasleverancerne fra Rusland, som har fire store lagerfaciliteter inden for Europas grænser.

I øjeblikket er lagrenes kapacitet nede med 64 procent sammenlignet med samme tidspunkt sidste år, mens den daglige transit af gas fra de fire store rørledninger, der løber fra Rusland til Europa, er 35 procent lavere.

»Krisen er alvorlig. Den ultimative risiko er, at vi kan ende med at stå i en situation, hvor vi simpelthen ikke har gas, så vi er nødt til at slukke for lyset. Inden det sker, vil vi se – og vi ser det allerede nu – at industriernes største aftagere af strøm skærer ned,« siger Ole Hansen og tilføjer:

»Hvis gasleverancerne ikke stiger til et niveau, som skaber en større tryghed, så er den eneste udvej, at vi må slå efterspørgslen ihjel.«

Gennem de seneste måneder har Europa eksempelvis set sin femte største producent af gødning skrue ned for produktionen, simpelthen fordi energipriserne har været for høje.

I Danmark har tomatgartnere måttet fyre ansatte af samme grund for at undgå uhyrligt dyre tomatbakker til forbrugerne.

Den perfekte storm af problemer

I weekenden satte en tredjedel flere amerikanske fragtskibe kurs mod europæiske havne ifølge Bloomberg. Flere af dem skulle egentlig være sejlet mod Asien, men som følge af, at priserne er eksploderet i Europa, kan gasproducenterne få en større indtjening ved at lægge kursen om.

»Ingen forventede, at vi skulle havne i en situation, hvor så mange ting faldt sammen oven i hinanden på samme tid. Det betyder, at mange virksomheder er efterladt nøgne med deres udgifter til el og gas. Det vil vi komme til at mærke i foråret, når virksomhedernes kontrakter på forsyninger begynder at udløbe,« siger Ole Hansen.

Endnu en faktor er, at vindmøllerne stod stille i sommer, idet der var meget lidt blæsevejr. I stedet trak man på lagrene og brugte energi fra gas og kul. Samtidig oplevede Norge mindre nedbør, og det betød, at de norske vandkraftværker producerede mindre strøm end normalt.

Derfor peger Ole Hansen på, at det ikke er nok at bygge en masse vindmøller, når vi ikke har et effektivt system til at opbevare den vedvarende energi, samtidig med at de ikke producerer strøm, når vinden udebliver.

»Vi står i en galopperende energikrise, som de fleste nu har forstået alvoren af, fordi det rammer os på pengepungen. Hvis vi får nogle meget kolde vintermåneder, hvor gaslagrene bliver kørt helt i bund, så kan vi risikere at vi næste efterår også har lav kapacitet,« siger Ole Hansen, chef for råvarestrategi i Saxo Bank.

Han peger på, at udsigterne til bedring er, at flere nye amerikanske havne og terminaler vil være færdigbygget i 2022, og at man herefter vil se den globale kapacitet af energi stige.