Danmark skal bruge to procent af BNP på forsvar og sikkerhed, og Europa skal skrue op for den grønne omstilling for at blive uafhængige af russisk gas.
Det fortæller statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde søndag aften flankeret af partilederne fra Venstre, Konservative, Radikale Venstre og SF.
Den plan vil dog »koste penge«, som statsministeren formulerede det. Derfor er partierne blevet enige om at ændre budgetloven, så det bliver muligt at lave investeringer så store, at det årlige strukturelle offentlige underskud må nå op på en procent af BNP.
Mette Frederiksen lagde vægt på, at det er i fuld tråd med anbefalingerne fra Det Økonomiske Råd, som tidligere har anbefalet at lempe reglerne i budgetloven.
Alligevel vil man blive nødt til at lave »politiske prioriteringer« for fortsat at kunne føre en »ansvarlig økonomisk politik«, sagde statsministeren.
Da hun blev spurgt til, om man kan bruge så mange flere penge, uden at det går ud over velfærden, kaldte Mette Frederiksen det for en »vigtig ændring i dansk politik«:
»Men vi fører stadig en relativ stram finanspolitik i Danmark. Så der vil komme svære prioriteringer.«
Budgetloven blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i maj 2012 og har i praksis haft virkning fra finansåret 2014. Målet er, at skiftende regeringer er forpligtet til at føre en forholdsvis stram økonomisk politik og »sikre balance eller overskud på de samlede offentlige finanser«.
Med budgetloven blev finanspagtens krav til balance på de offentlige finanser implementeret i dansk lovgivning. Ifølge budgetloven må det årlige strukturelle offentlige underskud højst udgøre en halv procent af BNP. Der er samtidig indført et nyt udgiftspolitisk styringssystem med fireårige udgiftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner.
Konservatives formand Søren Pape Poulsen fremhævede, at partiet kan acceptere offentlige underskud i nogle år for at gøre verden til et mere sikkert sted.
Aftalepartierne er enige om at håndtere løftet af forsvarsudgifterne i 2022 og 2023 ved at lempe finanspolitikken i de år.
Endvidere er aftalepartierne enige om, at forøgelse af forsvarsudgifteme i en kommende forligsperiode til to procent af BNP vil skulle håndteres inden for de finanspolitiske rammer, herunder fortsat finanspolitisk holdbarhed.
Det vil betyde, at der sigtes efter underskud på den strukturelle saldo efter 2025 inden for ansvarlige finanspolitiske rammer. Aftalepartierne noterer sig, at regeringen senest til efteråret vil fremlægge en 2030-plan.
