Ældre Sagen: Tving de sidste 200.000 danskere til at spare op til pension

Danskere, som ikke sparer op til pension, skal tvinges til at gøre det. Ellers kræver det højere offentlige ydelser, mener Ældre Sagen – men bliver mødt med blank afvisning af politikere og to af de store lønmodtagerorganisationer for akademikere.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) afviser forslaget fra Ældre Sagen – men understreger, at han også er optaget af, at alle får sparet op til pension. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Det danske pensionssystem ligger helt i top i internationale sammenligninger, men på trods af den flotte placering vil vi frem mod 2060 stadig have 200.000 pensionister, som enten slet ikke har sparet op til pension eller kun har meget lidt lagt til side.

For den nye socialdemokratiske regering er der derfor ingen vej frem uden om at tvinge dem til at spare op til pensionen via lovgivningen, mener Ældre Sagen, som har 860.000 medlemmer i ryggen.

Mere præcist skal de ifølge interesseorganisationen tvinges til at spare minimum små 24.000 kr. op til pension hvert år. Derved bliver de på ingen måde rige pensionister, men de ryger ud af det, som kaldes restgruppen af danskere, som vil få en meget fattig tilværelse i den tredje alder.

Som beskrevet i Berlingske i begyndelsen af juli, så er det ATP, der har set på, hvor mange danskere, der sparer meget lidt op til pension eller slet ikke sparer op. I 2060 vil der være omkring en million danske pensionister, og omkring en femtedel af dem vil kunne forvente en pensionsudbetaling på 72.000 kr. eller derunder. Derfor er de i restgruppen. Hele 45 procent af dem er lønmodtagere ansat uden overenskomst, 45 pct. er på overførselsindkomst og ti pct. er selvstændige.

Ifølge Ældre Sagen er der nu kun den hårde vej frem, hvis problemet skal løses.

»Vi mener, at man skal sige, at der skal indbetales til en pensionsordning. Man kan godt finde ud af at opkræve arbejdsmarkedsbidrag fra folk. Så kan man sagtens også lave en model, der går ud på, at hvis du ikke selv har en pensionsordning, skal du indbetale til en ordning særligt for restgruppen,« siger økonom Claus Blendstrup, Ældre Sagen.

»Det er ikke særlig liberalt. Men hvis ikke folk selv sparer op, bliver man nødt til at udbetale højere offentlige ydelser til dem, som ikke har sparet op. Du kan sammenligne det med at sige til folk, at de skal køre med sikkerhedssele,« mener Claus Blendstrup.

Han fremhæver, at der fremadrettet vil være et stigende økonomisk skel mellem dem, som sparer op til pension, og dem, som ikke gør.

»I takt med at langt flere har en pension, vil de, som ikke har sparet op, i stadig større grad føle sig som en del af restgruppen. Vi begynder så småt at se det på LO-området. For hvert år, der går, vil flere og flere have sparet op til pension. Ser vi 40 år frem, vil der virkelig være forskel på dem, som har en pensionsordning og dem, som ikke har,« siger Claus Blendstrup.

Han understreger, at den tvungne opsparing til pension kommer de enkelte danskere selv til at betale. Det er dog helt på linje med den øvrige del af arbejdsmarkedet.

En tynd kop te

Ældre Sagens forslag til, hvor meget danskerne skal tvinges til at spare op til pension, stammer fra ATP-analysen af, hvor mange der ikke sparer op til pension. I analysen understreger ATP, at grænsen for, hvornår man tilhører restgruppen, ikke er sat som en fattigdomsgrænse, men en mere objektiv grænse. Den er sat på baggrund af, hvornår man har en indtægt som pensionist, hvor man lige netop ikke kan få eksempelvis ældrecheck og andre offentlige ydelser.

Claus Blendstrup, økonom i Ældre Sagen

»Hvis ikke folk selv sparer op, bliver man nødt til at udbetale højere offentlige ydelser til dem, som ikke har sparet op.«


Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) afviser forslaget fra Ældre Sagen – men understreger, at han også er optaget af, at alle får sparet op til pension.

»Jeg synes for det første, det er vigtigt, at alle pensionister er sikret et værdigt forsørgelsesgrundlag. Det mener jeg, at vores folkepension og ATP-ordningen er med til at sikre. Så er vi også optagede af, at flere sparer op,« skriver ministeren i en e-mail til Berlingske.

Han fremhæver, at Folketinget sidste år lavede en aftale om obligatorisk pensionsopsparing for overførselsmodtagere. Den betyder, at langt de fleste på overførselsindkomst får sat lidt ekstra ind hos ATP til deres pension. Derved er der taget lidt hul på en løsning af problemet med restgruppen, men den nye ordning gælder ikke for lønmodtagere og selstændige.

»Selv om jeg synes, det er god idé, at man sparer op til pensionen, så mener jeg ikke, at man skal tvinge for eksempel selvstændige til at lave en pension. Jeg vil så samtidig gerne understrege, at langt størstedelen på arbejdsmarkedet generelt sparer op til pensionen. Det ændrer ikke på, at vi gerne lytter til gode forslag til, hvordan vi uden tvang kan få endnu flere til at sætte noget af til alderdommen,« lyder det fra Peter Hummelgaard.

Hos Venstre er beskæftigelsesordfører Hans Andersen enig med ministeren i, at man ikke skal tvinge de sidste danskere til at spare op til pensionen. Han mener, at man i stedet skal forsøge med positive incitamenter som større skattefradrag og efterlyser konkrete løsninger fra Peter Hummelgaard.

»Det lyder som en meget tynd kop te, ministeren nu har sat over i lyset af, at han har haft nu fire år til at forberede, at han skulle have styrepinden og derved også anvaret for at sikre, at flere sparer op til pension,« siger Hans Andersen.

Selvstændige skal lokkes

Startskuddet til, at størstedelen af danskerne for alvor begyndte at spare op til pension, kom med trepartsaftalen mellem den daværende borgerlige regering og arbejdsmarkedets parter tilbage i slutningen af 1980erne. Herefter er det gået stærkt. De nyeste tal fra Forsikring & Pension, FP, viser, at danskernes samlede pensionsopsparing er steget med 2.800 mia. kr. i perioden fra 2003 og til 2017.

Hos to af de store lønmodtagerorganisationer for akademikere i form af Ingeniørforeningen i Danmark, IDA, samt Djøf er man ligeledes optaget af, at medlemmerne får afsat midler til pensionen, men hverken Djøf eller IDA vil have, at det bliver tvang.

Hos SMVdanmark, det tidligere Håndværksrådet, erkender administrerende direktør Ane Buch, at der er et problem med selvstændige, der ikke sparer op til pension. Nogle har ikke råd til det, mens andre tror, at virksomheden kan være deres opsparing, og det viser sig så, at det kan den ikke.

Men Ane Buch er ligeledes afvisende over for, at man skal tvinge alle selvstændige til at spare op til pension.

»Det er basalt set en udfordring, at der er så mange selvstændige, som ikke betaler til pension. Men hvor skal de her selvstændige finde de her midler? Skal de tage af deres egen løn eller egenkapital? I sidste ende bliver det egenkapitalen, og så bliver den mindre. Derved vil virksomhederne få nemmere ved at vælte, og de vil få sværere ved at få lån i banken,« siger Ane Buch.

Hun mener, at man skal gå frivillighedens vej og lokke de selvstændige til at spare op gennem fleksible ordninger, som passer til deres virksomheder.

Hos Forsikring & Pension fremhæver man, at problemet med restgruppen er noget, som arbejdsmarkedets parter skal tage sig af og ikke politikerne.