Negative renter breder sig med lynets hast blandt danske banker, og det samme gør bekymringen om de negative effekter blandt folkene omkring Den Europæiske Centralbank. Det er en skat på opsparing, og det er de ældre, der kommer til at betale mest.
»Bedre sent end aldrig,« sagde min gamle engelsklærer altid, når vi kom listende, efter at det havde ringet ind.
Bedre sent end aldrig kan man så sandelig også sige om de pengepolitiske magthavere i Den Europæiske Centralbank (ECB). Aldrig så snart var den tidligere chef Mario Draghi forsvundet fra scenen, før piben fik en anden lyd. Negative renter er pludselig ikke længere den fantastiske ting, som det var en gang. Ikke kun de sædvanlige nordeuropæere har nu rynkede bryn, men også cheferne i lande som Spanien og Italien, der har været blandt de lande, der har haft mest gavn af ECBs ekstreme pengepolitik.
