Op imod 700.000 danskere har enten fået deres efterlønsbidrag retur eller venter på en stor overførsel fra a-kassen, viser de foreløbige opgørelser, efter at absolut sidste frist for at få pengene skattefrit tilbage udløb midnat til tirsdag.
»27,0 mia. kroner,« lød svaret fra Arbejdsmarkedsstyrelsen fredag om de samlede udbetalinger. Dermed var beløbet vokset med 400 mio. kroner på en enkelt dag i forhold til en uofficiel opgørelse af AE-rådet, omtalt af flere medier.
Arbejdsmarkedsstyrelsen skønner, at det endelige tal først er klar i slutningen af måneden, og ifølge Berlingskes oplysninger kan beløbet vokse med yderligere én mia. kroner, fordi nogle indberetninger fra a-kasser kun løber langsomt gennem systemet.
AK-Samvirke med stort set alle arbejdsløshedskasser ved først i løbet af næste uge, hvor mange personer der får efterlønspenge retur, og hvor store gennemsnitsbeløb der er tale om for de enkelte aldersgrupper.
Høj fart den sidste måned
En opgørelse ved udgangen af august viste, at lige godt 500.000 havde fået pengene retur.
»Det er nok endt på 600.000-700.000, og det er helt sikkert de yngre, som er kommet med til sidst,« siger Verner Sand Kirk, direktør for AK-Samvirke.
Opgørelsen ved udgangen af august viste samlede udbetalinger på 21 mia. kroner. Beløbet voksede så med seks mia. kroner i løbet af september, den sidste måned det var muligt at få pengene ud.
Udbetalingerne var ifølge opgørelsen fordelt med 18 mia. til 398.000 danskere, som var berettigede til efterløn. De fik i gennemsnit en indbetaling på deres NemKonto på 45.200 kroner.
De resterende tre mia. kroner gik til knap 112.000 personer, som allerede havde meldt sig ud af efterlønsordningen, men stadig havde penge stående.
Bredt forlig
Bidraget til efterlønnen følger dagpengene og udgør i øjeblikket 5.520 kroner om året eller 460 kroner om måneden.
Generelt gælder det, at jo ældre man er, desto flere penge har man indbetalt i bidrag, og de største udbetalinger er på lige knap 70.000 kroner.
Muligheden for at få efterlønspengene udbetalt skattefrit indtil 1. oktober mod at fraskrive sig retten til efterløn var en del af et forlig, som den daværende VK-regering indgik med Dansk Folkeparti og de Radikale i foråret 2011. Efter valget tilsluttede Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti sig aftalen, som blandt andet modregner pensionsopsparing i den udbetalte efterløn.
Aftalen skal gøre det mindre attraktivt at benytte efterlønnen, især for grupper med pæne pensionsordninger.