Normalt er vi alle eksperter, når det handler om at bruge penge, men lige netop de mange milliarder i efterlønsbidrag halter det gevaldigt med at få omsat til forbrug eller investeringer.

Da samlede udbetalinger til 600.000-700.000 danskere runder 27 milliarder skattefrie kroner, og en opgørelse blandt godt 1.100 Nordea-kunder viste i sommer, at 45 procent havde ladet pengene stå i banken, og samme tendens antyder nyere tal for de samlede indeståender i hele banksektoren.

»Vores kunder er ikke over-forsigtige, men der har været usikkerhed om skat og pension,« påpeger Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea.

Også den langstrakte finanskrise med stigende ledighed og sløj økonomi herhjemme samt massive gældsproblemer sydpå har fået mange til at afstå fra en større forbrugsfest, selv om udbetalingerne er på op imod 70.000 kroner per person og i gennemsnit omkring de 40.000.

Meget af tvivlen er imidlertid fejet til side, pointerer Nordea-økonomen og henviser til den brede skatteaftale mellem SRSF-regeringen, Venstre og Konservative. Nu kender danskerne reglerne de kommende år for skat og pension.

Sved på panden

Og netop pension er det store mantra hos alle tre privatøkonomiske eksperter, Berlingske Business har talt med.

De peger samstemmende på, at efterlønnen skal opfattes som en mulighed for tidlig pension, og hvis man vil stoppe på arbejdsmarkedet, før den beskedne folkepension træder i kraft, så er det nødvendigt selv at have sparet en del op.

»Når jeg ser på reglerne, kan jeg godt få sved på panden, for de fleste under 40 og 50 år kan se frem til at være på arbejdsmarkedet, indtil de fylder cirka 70, og jeg kender ikke mange, som i dag arbejder, til de er 70,« siger Ann Lehmann Erichsen.

Hun tilføjer, at politikerne endda kan hæve pensionsalderen i 2015, fordi det store velfærdsforlig fra 2006 lægger op til jævnligt at forhøje alderen for folkepension i takt med levealderen, som ventes at stige.

Topskat i fokus

»Skattemæssigt er pension især interessant, hvis man betaler topskat nu og ikke forventer at gøre det i pensionsalderen. Det giver en skattefordel og desuden en lav skat på det løbende afkast,« siger Las Olsen, privatøkonom i Danske Bank.

Og hvis nogle af efterlønskronerne skal indsættes på pension, er det lettest at få arbejdsgiveren til at gøre det via lønnen resten af året. Så undgår man at betale skat først og få den refunderet langt ind i 2013.

For dem, som ikke betaler topskat eller måske slipper med den nye skatteaftale er det mere tvivlsomt, om øget pension er den bedste idé.

»Så er der ingen skattefordel, og man risikerer at få modregnet sin opsparing i folkepension og diverse tilskud,« advarer Las Olsen.

Væk med dyr gæld

Fra Finanshuset i Fredensborg anbefaler Kim Valentin at afdrage på dyr gæld.

»Hvis man betaler 8-10 procent i rente, for eksempel på en kassekredit, så er det tit den bedste forretning at indfri gælden. Og de penge, man så sparer på løbende rente og afdrag, bør man bruge på ekstra afdrag eller ekstra pension. Så opnår man en rentes rente-effekt.«

På samme måde skal de hidtidige 460 kroner om måneden i efterlønsbidrag ikke bare gå til øget forbrug, maner økonomerne. I stedet skal pengene flyttes til at afdrage mere på især dyr gæld eller til ekstra bidrag til pensionen, inden man vænner sig til at bruge de ekstra penge.

Bedre bolig

Som alternativ til øget pension og barbering af gælden peger økonomerne på forbedringer af boligen.

En mulighed er solcelleanlæg, som særligt i Jylland er blevet meget udbredte faktisk så populære, at klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) har varslet en slankning af støttereglerne.

Andre muligheder er at investere i energiforbedringer som efterisolering, nye vinduer eller skift fra olie- eller naturgasfyr til den ofte billigere fjernvarme.

»Det kan betyde noget for prisen på huset, og samtidig får man sænket sine faste udgifter. Det optimale er så at bruge besparelsen fra investeringen på at nedbringe sin gæld hurtigere eller på ekstra pension,« siger Kim Valentin.

For danskere i lejebolig kan efterlønspengene ifølge Valentin også forkorte vejen betragteligt til ejerboliger, som er faldet meget i pris.

»For et par, hvor begge får efterlønspenge på tilsammen 130.000 kroner, har de alene derfra til en udbetaling på en bolig til 2,6 millioner.«