1.735 mia. kr. sender Danmark fra afgrundens rand til bjergets top

En flere år lang rejse har sendt vores nettoformue over for udlandet mod nye højder. Det er en fordel for danskerne, men der er også ulemper.

Siden 2010 er Danmark for alvor begyndt at have nettoformue over for udlandet, og formuen er bare vokset år for år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Nissen

Vi står på afgrundens rand. Sådan lød det fra daværende finansminister Knud Heinesen (S) tilbage i 70erne. Men i alt 1.735 mia. kr. har sendt den danske økonomi på en rejse fra afgrundens rand til bjergets top.

Mange år med underskud på betalingsbalancen gjorde, at Danmark tidligere havde en stor nettogæld over for udlandet. Helt konkret så det mest grelt ud med den danske nettogæld over for udlandet tilbage i 1991. Dengang skyldte vi netto udlandet ialt 332 mia. kr. Det svarede til 37 pct. af landets samlede produktion dengang.

Nu har mange år med overskud på betalingsbalancen gjort, at vi har en nettoformue over for udlandet. Mere præcist kom vores nettoformue over for udlandet op på 1.403 mia. kr. ved udgangen af sidste år. Det er en stigning på 195 mia. kr. i forhold til året før.

Det viser tal fra Danmarks Nationalbank.

Nettoformuen over for udlandet er opstået, fordi vi har haft overskud på betalingsbalancen hvert år siden 1990 – med kun et enkelt år som undtagelse. Det står i skærende kontrast til udviklingen op gennem 70erne og den første halvdel af 80erne. Dengang havde vi noget, som blev betragtet som et nærmest kronisk underskud på betalingsbalancen.

Nu er situationen en helt anden efter en af de helt store vendinger i den danske økonomi. Og for danskerne er den solide formue en stor fordel, men der er dog også ulemper. Tidligere sagde man, at vi begyndte ugen med at arbejde for udlandet, fordi vi skulle betale af på vores gæld. Nu kan man næsten sige, at dele af udlandet starter med at arbejde for os.

Cheføkonom i fagforeningen 3F Frederik I. Pedersen påpeger, at den store fordel ved den store nettoformue er, at der er masser af penge i den danske økonomi.

»Det er overordnet set ikke penge, der mangler i dansk økonomi. Der er krudt i kælderen til fremtidens forbrug og investeringer herunder i forhold til et samfund med mange flere ældre. Da vi havde udlandsgæld betalte vi renter med videre til udlandet – penge, der reducerede det beløb, vi havde at råde over. I dag med en enorm formue får vi et nettoafkast fra udlandet. Det øger den indkomst, vi kan forbruge og investere af,« siger Frederik I. Pedersen, der påpeger, at startskuddet til udviklingen var det skifte i den økonomiske politik, der skete i 80erne.

»Grundlæggende var det en erkendelse, der kom i slut-70erne, at det var en uholdbar økonomisk udvikling, hvis gældsætningen fortsatte. Det afstedkom en række politiske tiltag, der ændrede på husholdningernes tilskyndelse til forbrug og investeringer baseret på gældsætning. Samtidig blev danskernes opsparing øget via opbygningen af vores arbejdsmarkedspensioner,« siger Frederik I. Pedersen.

Økonomien er bundsolid

Nettoformuen består helt konkret af aktiver, vi ejer i udlandet, fratrukket aktiver, som udlandet ejer i Danmark. Ved udgangen af sidste år var værdien af vores aktiver i udlandet kommet op på 6.640 mia. kr., mens udlandet ejede aktiver i Danmark for 5.237 mia. kr.

Cheføkonom i fagforeningen 3F, Frederik I. Peersen

»Det er overordnet set ikke penge der mangler i dansk økonomi. Der er krudt i kælderen til fremtidens forbrug og investeringer.«


Cheføkonom i Nykredit Tore Stramer fremhæver, at overskuddet på betalingsbalancen specielt i de senere år er vokset og har ligget på mellem seks og ni pct. af landets samlede produktion, BNP.

»Den store udlandsformue er rigtig godt nyt for dansk økonomi nu og her. Den svimlende høje udlandsformue betyder, at dansk økonomi fremstår bundsolid og velkonsolideret. Det bemærkes bestemt også hos kreditvurderingsbureauerne, der direkte benytter udlandsformuen i deres kreditvurdering af lande,« siger Tore Stramer.

En af ulemperne ved det store overskud på betalingsbalancen er, at det blandt andet også kommer, fordi danskerne holder lidt igen med deres forbrug og virksomhederne holder igen med deres investeringer. Det gør, at der er lidt mindre gang i den danske økonomi, end der måske ellers kunne have været.

Vores overskud på betalingsbalancen har i en række år været så store, at vi har været på EUs obervationsliste over lande, hvor der groft sagt er for lidt gang i butikken, hvad angår vækst og investeringer.