Sensationelt comeback til bankernes toplobbyist – det er dybt problematisk og temmelig smart 

Skal man være uvenlig, kan man sige, at Ulrik Nødgaard åbenlyst er kvalificeret til sit nye job, men har indtaget alle de mulige synspunkter, som man overhovedet kan have om finanssektoren. Men der er også den venlige version.

Ulrik Nødgaard, administrerende direktør i Finans Danmark, bliver fra 15. august direktør i Nationalbanken. Thomas Lekfeldt

Bankernes og finanssektorens toplobbyist gennem de seneste ni år gør et sensationelt comeback i toppen af den danske embedsstand. 

Det er den kort og skarpe oversættelse af den temmelig opsigtsvækkende nyhed, at Finans Danmarks øverste direktør, Ulrik Nødgaard, efterfølger Per Callesen som nationalbankdirektør.