Han er totalt ligeglad – og sådan har han sat de største aftryk i næsten 40 år

Krav om indgreb på boligmarkedet, en batalje med Joachim B. Olsen og regeringens bedste forsvarsmur i balladen om store bededag er måske det, vi bedst husker Per Callesen for. Det er en fejl.

Nationalbankdirektør ​Per Callesen stopper efter 13 år i toppen af Danmarks Nationalbank. Et forskningsprojekt mellem Nationalbanken og Københavns Universitet er næste projekt – et stykke fra magten.  Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Faktisk er det en gigantisk nyhed. Det er i hvert fald værd at stoppe op ved nyheden om, at en af de mest markante arkitekter og kuglestøbere i dansk økonomi i de sidste fire årtier stopper som nationalbankdirektør.

Der er ikke en økonom eller topchef i den danske finanssektor, som ikke ved, hvem Per Callesen er. Det gør ham omvendt ikke til en person, som danskerne i almindelighed nogensinde har talt om hen over køkkenbordet. I hvert fald ikke direkte.