Ukraine melder om falsk flag-operationer i Belarus. »Det ville ikke sælge billetter i befolkningen«

Den ukrainske efterretningstjeneste beretter om, at Rusland sender sabotagegrupper til byer i Belarus nær den ukrainske grænse, hvor grupperne lader, som om de er ukrainere. Men selvom det skulle være sandt, spår ekspert ikke Rusland gode chancer for at lykkes med den manøvre.

Den belarusiske leder, Aleksandr Lukasjenko, er blandt Vladimir Putins mest trofaste støtter, men hvis Ruslands præsident prøvede at få Belarus med i krigen mod nabolandet Ukraine, tvivler en dansk ekspert på, at Lukasjenko kan få folkelig opbakning til det. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sputnik/Kreml/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Natten før Tyskland invaderede Polen i 1939 og satte gang i Anden Verdenskrig, stormede polske sabotører en tysk radiosender i byen Gleiwitz.

Angrebet var en del af diktator Adolf Hitlers påskud for at invadere Polen. Men senere viste »sabotørerne« sig at være tyske SS-soldater, der under »falsk flag« havde angrebet radiotårnet for at skabe modstand mod Polen i den tyske befolkning.

Det er en af de mest berømte såkaldte »falsk flag«-operationer, fortæller Claus Mathiesen, lektor på Forsvarsakademiet og tidligere forsvarsattaché i Ukraine, efter at Ukraines efterretningstjeneste lørdag hævder, at den type operationer har fundet sted i Belarus.

Efterretningstjenesten beretter, at Rusland sender grupper af sabotører til byer nær den ukrainske grænse i Belarus ifølge ISW. Angiveligt skulle russerne have for øje at give Belarus en undskyldning for at angribe Ukraine.

»Der har svirret utallige rygter om »falsk flag« gennem krigen i Ukraine. Men jeg ser det mere som en del af informationskrigen. Den psykologiske krigsførelse,« lyder det fra Claus Mathiesen, der ikke mener, at de seneste meldinger fra den ukrainske efterretningstjeneste nødvendigvis er korrekte.

Anderledes ser Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker med speciale i Rusland ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), på det.

»Det kan sagtens være korrekt,« siger han og fortæller, at han for en måneds tid siden var i Tallin i Estland for at tale om efterretninger. Her befandt han sig til et arrangement sammen med den øverste amerikanske efterretningschef, Avril Haines. Hun fortalte, at de havde forhindret flere af disse »falsk flag«-operationer ved at afsløre dem, inden de skulle i gang.

»Så for mig er der ingen tvivl om, at de er der, og man tænker i brugen af dem, og det kunne man også gøre i Belarus,« siger Splidsboel.

Begge eksperter understreger, at de selvfølgelig kan tage fejl. Claus Mathiesen henviser til, at de færreste i sin tid havde regnet med, at den russiske præsident Vladimir Putin ville invadere Ukraine.

20 missiler

Nyhedsbureauet AFP har desuden lørdag citeret den ukrainske hær for, at en region i landet mod grænsen til Belarus er kommet under kraftigt bombardement fra netop Belarus. Angiveligt er der tale om 20 missiler, der er affyret fra Belarus fra luften.

Oplysningerne er ikke blevet uafhængigt bekræftet. Men Splidsboel henviser til netop disse oplysninger som et muligt tegn på, at efterretningerne om falsk flag-operationerne i Ukraine kan være korrekte.

Omvendt får det ikke Claus Mathiesen til at ændre sin opfattelse af dagens meldinger om operationerne.

»Der bliver hele tiden affyret raketter og missiler fra Belarus, og kampfly har benyttet belarusiske flybaser. Hidtil har der her været tale om russiske styrker, mener man,« konstaterer lektoren.

Ifølge Claus Mathiesen har Rusland tidligt i krigens fase lagt pres på Belarus for at gå med i krigen, og der har også været forventninger om, at Belarus ville bakke op militært.

Men da krigen brød ud for nu flere måneder siden, var det alene russiske styrker, der invaderede Ukraine. Og vi har ikke viden om, at der rent faktisk har været belarusiske styrker på ukrainsk territorium, siger han.

»Belarusiske styrker har gennem de seneste fire måneder haft forskellige øvelsesaktiviteter, som hver gang har vakt lidt opmærksomhed, og det har givet anledning til spekulationer. Men jeg har hver gang tænkt, at de ikke ville gå ind i landet,« uddyber Claus Mathiesen.

Han vurderer, at hvis russiske styrker har haft det svært under krigen, ville belarusiske styrker få det rigtigt svært. Desuden er det ikke hans fornemmelse, at der er opbakning i landet til at hjælpe russerne.

Belaruserne har generelt ikke samme fjendtlige indstilling til Ukraine, konstaterer han.

Lidt for gennemskueligt

Så vidt Claus Mathiesen kan se, er den eneste årsag til at Belarus skulle hjælpe, hvis Ruslands præsident, Vladimir Putin, trykkede den belarusiske leder, Aleksandr Lukasjenko, på maven:

»Men selv hvis nu Putin pressede ham på maven og samtidigt valgte at gennemføre en »falsk flag«-operation, ville belaruserne gennemskue det. Det ville ikke sælge billetter i befolkningen,« siger Claus Mathiesen.

Også Flemming Splidsboel lægger vægt på, at det ville få stor betydning for Lukasjenko, hvis han valgte at gå ind i Ukraine sammen med russerne.

»Selv de, der støtter ham, ville have det svært med det,« siger han og mener, at Lukasjenko vil hænge i med »det yderste af neglene« for at holde sig ude af krigen.

Seniorforskeren tilføjer dog:

»Normalt ville jeg sige, der var meget lav sandsynlighed for, at Belarus går ind i Ukraine. Men jeg er nødt til at sige, at der nu er større sandsynlighed, end jeg ellers har regnet med.«