Ukrainsk efterretningstjeneste: Rusland vil forsøge false-flag-operationer i Belarus
De intense kampe fortsætter i det vestlige Luhansk, hvor Ukraine vil trække sig fra Sievjerodonetsk.

De intense kampe fortsætter i det vestlige Luhansk, hvor Ukraine vil trække sig fra Sievjerodonetsk.

Ukraine vil trække sig fra Sievjerodonetsk i Luhansk, men formentlig stadig forsøge at holde fast i Lysytsjansk, som ligger i nærheden.
Få overblikket over nattens hændelser her:
Genopbygningen af den besatte ukrainske by Mariupol i det sydøstlige Ukraine kommer til at tage mellem tre og fem år. Det siger Oleksandr Kofman, en ledende figur i den selverklærede folkerepublik Donetsk, ifølge det russiske nyhedsbureau Tass.
Byen blev sønderbombet af russiske styrker, da Rusland invaderede Ukraine.
Den russiske præsident, Vladimir Putin, og hans belarusiske pendant, Aleksandr Lukasjenko, skal lørdag mødes.
Belarusiske styrker i de seneste dage holdt træningsøvelser i nærheden af den ukrainske grænse.
Den ukrainske hær har beordret sine styrker til at trække sig fra byen Sievjerodonetsk i Luhansk på kontrolleret vis, men vil formentlig fortsat forsøge at holde stand i Lysytsjansk, som ligger sydvest for Sievjerodonetsk.
Det skriver ISW i sin daglige afrapportering.
En ukrainsk efterretningstjeneste beretter om, at Rusland sender sabotagegrupper til byer nær den ukrainske grænser i Belarus (tidligere Hviderusland). Det skriver ISW. Sabotagegrupperne skulle angiveligt have for øje at give Belarus en undskyldning for at angribe Ukraine.
/ritzau/