Ugen på kanten: Formanden har talt – her er ingen kære mor

Collage: Wunderkind Fold sammen
Læs mere

Når man sådan følger med i en uges begivenheder, kommer man ikke uden om, at der er ganske meget klynk – både på den ene og den anden platform. Så kan det jo være forfriskende, når der dukker en person op, som i den grad siger stop for selv den rene mulighed for lidt klynkeri.

Sådan en person er Pia Kjærsgaard. Hun er formand for det danske folketing, og her skal der ikke klynkes over andet end budgetter og brudte forlig og i hvert fald ikke risikeres muligheden for barnegråd og blegylp. Så da konservative Mette Abildgaard tog sin baby på armen til en afstemning i folketingssalen, fik hun venligt, men bestemt, besked fra fru formanden om at forføje sig – eller i hvert fald afkommet – fra demokratiets hellige haller.

Den yngre generation Abildgaard var ellers helt stille på det tidspunkt, men Folketinget er altså ikke nogen børnehave – og da slet ikke en vuggestue – slog formanden fast. Og det kan nok være, at det kunne vække interessen for folkestyret i en grad, som både trafikforlig og sundhedsforhandlinger havde svært ved.

»Grotesk og bagstræberisk,« lød noget af kritikken fra ikke mindst venstrefløjen, hvorfra Enhedslistens Johanne Schmidt Nielsen ligefrem mente, at Pia Kjærsgaard måtte fyres fra posten på grund af sin adfærd. Mens andre mente, at den konservative mor måske kunne tænkes at ansætte en børnepasser, når nu der skulle stemmes for rigets bedste. Selv fra det store udland blev der skrevet om den danske folketingsformand, der i den grad var på kant med tidsåndens omfavnende bud.

Formanden selv stak ikke op for hverken bollemælk eller babygråd – heller ikke da Ekstra Bladet konfronterede hende med, at hun har været ude i flere sager på det seneste, blandt andet en Twitter-strid med Stine Bosse om, hvordan man staver til at fæste (eller fæstne) lid. Twitter var »elitens kloak«, konstaterede Pia Kjærsgaard køligt, og det gad hun ikke bruge ret meget af sin tid på.

Ny twitter-rekort fra Trump

Om det med elitens kloak har noget at gøre med Trump, er ikke godt at vide. Den amerikanske præsident foretrækker jo at meddele sig via Twitter, og sidste søndag slog han noget nær ny rekord med 29 tweets om så vidt forskellige emner som at anklage et kritisk satireprogram for at samarbejde med russerne, at opfordre et andet TV-program til at genansætte en vært, at tilsværte afdøde John McCain og i øvrigt at erklære, at Demokraterne forsøger at stjæle valget. Ja, de kan være lange, sådan nogle søndage.

Jungletrommer og valgdato

Apropos stjæle valget, så er det jo også den begivenhed, vi går og venter på herhjemme; valget. Altså ikke så meget her på avisen, hvor vi som bekendt er blevet trætte af at vente, og simpelthen har skudt valgkampen i gang – så kan de lære det, ovre på Christiansborg. Der er selvfølgelig lige noget med en dato, som Lars Løkke Rasmussen ved lidt mere om, men det er jo kun en detalje: Valget kommer.

I skrivende stund er favoritdatoen ifølge de ikke specielt pålidelige jungletrommer 26. maj – sammen med valget til EU-parlamentet. Hvad det måtte få af betydning for Margrethe Vestagers mulighed for at fortsætte som EU-darling, er jeg simpelthen ikke kvik nok til at oplyse om, men sikkert er det, at fru kommissæren går efter at fortsætte med en toppost i EU, meddelte hun i denne uge – og da gerne som formand for EU – med eller uden Storbritannien.

For herfra måtte en stadig mere ydmyget og sammenbidt premierminister Theresa May i denne uge ned og bede om udsættelse af Brexit – uden helt at kunne fortælle, hvad hun ville bruge tiden til. Mays storslåede plan var egentlig at fremsætte sin aftale en tredje gang og så true/overtale nok til at stemme for denne gang. Men her var der igen en parlamentsformand, der ikke var med på tidens noder og unoder.

» Nu skal May hjem og lægge arm med Mr. Orderrr – og imens sejler Brexit videre mod no deal og frit fald.«


Den stovte John Bercow, som er blevet verdensberømt på sin »orderrrr«-ordre, viste, at han heller ikke fandt sig i hvad som helst i sit parlament. Så han fandt en regel fra omkring Oliver Cromwells tid, hvor der stod, at man ikke kunne blive ved at fremsætte det samme forslag, bare fordi man ikke kan finde på noget andet. Nede i EU ville de til gengæld have den aftale – ellers er det ud om 14 dage. Så nu skal May hjem og lægge arm med Mr. Orderrr – og imens sejler Brexit videre mod no deal og frit fald.

Ellers var det ugen, hvor den sidste romantik røg ud af agentverdenen. Den hemmelige PET-agent Morten Storm fik tilkendt arbejdsskadeerstatning for stressen som agent, og på det personlige plan skal det være ham vel undt, men det tager jo lidt 007-glamouren ud af det job. Lidt ligesom hvis rejseforsikringen skal sige god for, at man kan blive medlem af eventyrernes klub.

Det var også ugen, hvor det blev slået fast: Københavnere er mere dovne end jyderne. I hvert fald de unge. Det var resultatet af en opgørelse over fravær i gymnasiet – de københavnske lå i toppen med mest fravær – de jyske i bund med mindst.

Og det er ifølge LAs Henrik Dahl, fordi jyderne er borgerlige, som passer deres ting, mens københavnerne er socialister, hvilket i Dahls oversættelse er lig med pjækkende klynkere. Måske en vel ligefrem tolkning af den liberale sociolog, men her var ingen kære mor. I hvert fald ingen røde mor.