Udlandet reagerer på Kurt Westergaards død: »Han blev et symbol for dem, som slås for ytringsfriheden«

Adskillige medier i udlandet skriver om tegneren Kurt Westergaards død. Tegneren stod bag den mest kontroversielle af Muhammed-tegningerne, som kastede Danmark ud i den mest alvorlige udenrigspolitiske situation siden Anden Verdenskrig.

Én tegning af profeten Muhammed blev Kurt Westergaards skæbne. I mange år måtte han leve tæt bevogtet af PET-vagter. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tegneren og billedkunstneren Kurt Westergaard, der de sidste mange år måtte leve med livvagt og på hemmelige adresser som følge af sin tegning af profeten Muhammed med en bombe i turbanen i Jyllands-Posten i 2005, er død.

Nyheden vækker ikke kun opsigt herhjemme, men også i udlandet, hvor blandt andet medier i England, Tyskland, Frankrig og Norge omtaler tegneren, der blev 86 år gammel.

Britiske BBC beskriver, hvordan hans tegning krænkede mange muslimer over hele verden, da det i islam bredt set er tabu at skildre profeten Muhammed.

Mediet beskriver, hvordan tegningen førte til attentatforsøg, hemmelige adresser og livvagter. Der henvises også til, at Kurt Westergaard i 2008 fortalte nyhedsbureauet Reuters, at han ikke fortrød at have lavet tegningen. Ifølge tegneren startede tegningerne en vigtig debat.

Britiske The Guardian bringer fortællingen om, hvordan vreden over særligt Kurt Westergaards tegning, som blot var én af 12 tegninger, eskalerede rundt omkring i den muslimske del af verden i 2006. Hvordan danske ambassader blev angrebet, inklusive en i Syriens hovedstad, Damaskus, som der blev sat ild til.

Her linkes også videre til terrorangrebet på det franske satiremagasin Charlie Hebdo i 2015, hvor 12 personer blev dræbt, efter at magasinet havde genoptrykt Muhammed-tegningerne i 2012.

Et symbol på ytringsfriheden

Det Israelsk baserede engelsksprogede medie The Times of Israel noterer sig, at Muhammed-tegninger de første uger efter publiceringen i 2005 ikke vakte den helt store opmærksomhed. Det var først efter en demonstration i København, at vreden tog fart og de voldelige antiDanmark-demonstrationer verden over eskalerede i februar 2006.

Norske NRK har optegnet en længere tidslinje over karikaturstriden og snakket med mangeårig generalsekretær i det norske presseforbund Per Edgar Kokkvold. Han beskriver Kurt Westergaard som en af de vigtigste karikaturtegnere i nyere tid.

»Han var frygtløs. Han nægtede at bøje sig. Han undskyldte aldrig for det, han gjorde. Det støtter jeg ham i,« siger Per Edgar Kokkvold til NRK.

»Han blev et symbol for dem, som slås for ytringsfriheden,« fortsætter den tidligere generalsekretær i det norske presseforbund.

Franske Le Monde beskriver ligesom flere andre, hvordan de genoptrykte Muhammed-tegninger i Charlie Hebdo resulterede i terrorangrebet på satiremagasinet. Samtidig skriver de, at Muhammedkrisen i Danmark – »det lille skandinaviske land« – udviklede sig til den alvorligste udenrigspolitiske situation siden Anden Verdenskrig.

»Kurt var en hædersmand«

Herhjemme har Ekstra Bladet snakket med Carsten Juste, som var ansvarshavende chefredaktør på Morgenavisen Jyllands-Posten, og dermed Kurt Westergaards chef  da Muhammedtegningerne blev trykt.

»Kurt var en hædersmand. Slet og ret. Han måtte tåle meget i sin tid, efter han havde tegnet den tegning, som langt de fleste steder i andre medier og blandt mange såkaldte eksperter blev misforstået fuldstændigt,« siger Carsten Juste til Ekstra Bladet.

Han beskriver det, som om Kurt Westergaard til sidste boede i et dansk »Fort Knox«.

»Han måtte høre mange ting fra bedrevidende mennesker, og som jeg opfatter som nogle skiderikker og dumme svin, som tillagde Kurt motiver, som han overhovedet ikke havde,« siger Kurt Westergaards tidligere chef.

DR Nyheder har snakket med kunsthandleren Erik Guldager, der er en mangeårig ven af Kurt Westergaard.

»Det er et af de største tab for mig nogensinde. Vi havde et fantastisk samarbejde. Han var eftertænksom, klog, begavet, lyttende, spørgende og nysgerrig,« siger Erik Guldager til DR Nyheder og fortsætter:

»Han var voldsomt vidende og utrolig interesseret. Og så havde han en ualmindelig velsmurt og underfundig humor, som var olien i hele vores maskine.«

Jyllands-Posten skriver i sin nekrolog med titlen »Karikaturtegneren med den livslange dødsdom er død«, at Kurt Westergaards grundlæggende gode humør og positive tilgang aldrig fornægtede sig trods de mange trusler og livvagter.